Fredagstanker: De kære børnebørn

7. maj 2021, 08.47

Steen Jonassen. Foto: Henrik Ole Jensen

TATOVERING Hvis man er så privilegeret at have børnebørn, bliver man gang på gang positivt overrasket over deres fantasi og deres ønsker om at inddrage den ældre generation i noget, som de gerne vil gennemføre, og i mit tilfælde at inddrage en morfar.

Det er meget berigende og spændende at være en del af.

For nogle måneder siden kom mit yngste barnebarn, Maja, med en bemærkning til mig om, at når hun til april i år bliver 17, vil hun spørge sine forældre, om hun måtte få en tatovering - hun håbede, at forældrene ville sige ja.

Herefter kom spørgsmålet til mig, om ikke jeg også ville have en tatovering.

- Du er jo min »buddy«, morfar. Så kan vi have en tatovering, som viser, at vi har noget sammen.

Hvad siger man så, når sådan et par øjne lige ser på en?

Der har efterfølgende været flere bemærkninger i min familie om min deltagelse i denne sag.

Nu er det sådan, at jeg ikke bryder mig om at blive stukket af en nål, hvilket jeg ofte har givet udtryk for. Det gav en bemærkning fra Maja om, at jeg blot kunne tage en whisky eller to - »så mærker du intet!«

Herefter sagde jeg meget bramfrit:

- Det gør vi sgu, Maja - under forudsætning af at dine forældre giver dig lov, og corona fortsat er under kontrol - samt at det er en tatovør, der har orden i sin butik.

Vi har nu aftalt, at vi hver skal have en tatovering af en globus med en verdensdel, idet vores familier sammen har rejst meget - blandt andet til oversøiske destinationer i øst som i vest.

Der var stor jubel fra Maja, hendes søster Emma og deres forældre over den beslutning, jeg har taget.

Dog kunne jeg mærke på min fantastiske kones ildevarslende vibrationer - og ikke mindst de øjne, jeg så ind i - at det efter hendes opfattelse bestemt ikke var den bedste aftale, som jeg i tidens løb havde lavet, og at fruen ikke var tilfreds med min beslutning.

Jeg tror dog, at tiden vil mildne fruens holdning til mig og min kommende lille »glade« tatovering. At jeg vil gå fra bemærkningen om »at være en gammel nar« og blot vil blive betegnet som en gammel 68’er, der endnu ikke er blevet helt voksen.

Det er vel ikke så ringe endda.

Hæ hæ hæ.

Indlæser debat...