Nabo til Kærshovedgård: Kære Mads, den er altså død - indrøm det dog!

Udgivet:30. juli 2022, 09.20

Læsetid:3 minutter

Ole Tranberg. Foto: Henrik Ole Jensen

Af Ole Tranberg. Tyvkærvej 35 Ikast, nabo til Kærshovedgård

KÆRSHOVEDGÅRD »It’s deceased, he has gone to his shaper, he’s pushing up the daisies.« Disse og mange andre udtryk for død er, hvad John Cleese bruger i Monty Python-sketchen »The Norwegian Blue,« da han som kunden i dyrehandlen prøver at overbevise Michael Palin om, at den papegøje, han har købt en times tid forinden, kun har holdt sig oprejst, fordi den har været sømmet fast til pinden. Se den eller gense den på nettet - det er en fornøjelse.

Hvad der derimod ikke er særligt fornøjeligt - vel nærmere trist og patetisk - er at opleve, hvordan Mads Fuglede (V) prøver at genoplive »den øde ø« Lindholm som alle løsningers moder på problematikken omkring de udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold og deres placering på Udrejsecenter Kærshovedgård. Og når han samtidig beskylder den socialdemokratiske regering for at være fuldstændig ligeglad med naboerne til centret i forbindelse med fremlæggelsen af lovforslaget til kompensationsordninger for lokalområdet, ja så hopper kæden altså helt af for undertegnede.

Lad os lige for en god ordens skyld genbesøge historien. Det var Venstres daværende udlændingeminister - i dag selvudnævnt som jydernes Jeanne D’arc - der flyttede centret fra Nordsjælland til de mørke midtjyske skove, der - som man måtte forstå - kun beboes af lokale hillbillies med store underansigter.

Det var selvsamme minister, der - efter at have afleveret sine velklingende punchlines - koldt og kynisk afviste ethvert forsøg fra os naboer på at komme i dialog omkring de problemer, som alle fornuftigt tænkende mennesker på forhånd kunne se ville opstå.

Jeg påpegede endda allerede på det tidspunkt risikoen ved at anbringe afviste asylansøgere sammen med udviste terrordømte, hvor rekruttering af nye radikaliserede virkede helt oplagt, en risiko PET her fem-seks år senere også anser som værende reel.

Bedre sent end aldrig må man sige.

På intet tidspunkt i hele forløbet har partiet Venstre eller dets to borgmestre rakt ud mod beboerne i lokalområdet for at få inddraget deres ønsker og løsninger i politikken. Så udsagnet om, hvem der er mest ligeglad med naboerne, er nok mere nuanceret end som så.

At Venstre nu på fjerde-femte år forsøger at piske liv i den døde krikke - Lindholmløsningen - man selv sultede ihjel i startboksen, virker meget lidt troværdigt.

Og at man fortsat prøver at bilde den brede vælgerbefolkning ind, at man kan »isolere« de mest problematiske grupper på en øde ø samtidig med, at man forpligter sig til at overholde alle konventioner, er decideret utroværdigt.

At Mads Fuglede - hvis analyser af amerikansk politik ellers altid er en fornøjelse at læse og lytte til - forfalder til den slags politisk plattenslageri er mig komplet uforståeligt.

Lindholm - og for den sags skyld også Holmegård - har, set fra mit synspunkt, i højere grad handlet om Christiansborg-politiske benspænd end om realpolitiske løsninger. Så i det spil står det 1-1 mellem rød og blå.

Og imens lever vi i nærområdet til Kærshovedgård på sjette år uden nogen mulighed for at foretage de langsigtede beslutninger, som livet kræver, på et oplyst grundlag.

Nu har den nuværende regering efter et meget langt tilløb endelig fremlagt et lovforslag for kompensation til lokalområdet.

Tilløbet har endda været så langt, at vi sikkert kommer på den anden side af et valg, før det fremlægges til behandling i Folketinget med den usikker hed det - igen, igen - påfører os, der har problemerne tæt på.

Forslaget er efter min mening ikke optimalt, det modvirker ikke den langsigtede usikkerhed der er ved at investere i ejendomme i området.

Men det er dog et pænt skridt i den rigtige retning. Og i processen med at lave ordningen mere retfærdig og langtidsholdbar har vi brug for de seriøse partier fra blå blok.

Så kom nu ind i kampen Mads!

R.I.P. Lindholm.