Læserberetning fra hverdagen i lokal børnehave: Der er ikke hænder nok

15. august 2019, 15.18

Foto: Colourbox

BØRNEHAVER 1. marts i år skulle vores tvillingepiger starte i en børnehave i Herning kommune. Forinden havde vi fået tilknyttet en kontaktpædagog, der skulle hjælpe os og især vores piger med overgangen fra dagpleje til børnehave, da de har ekstra behov for tryghed, noget vi også i samarbejde med vores dagplejefar havde gjort opmærksom på i det overleveringsbrev, vi havde lavet til børnehaven. Det lå os meget på sinde, at de fik den bedst muligee start i børnehaven.

Den første dag havde vi på forhånd aftalt, at jeg skulle blive, mens der blev spist formiddagsmad og når de så skulle på legepladsen, skulle jeg gå hjem et par timer og så hente dem inden madpakketid.

Da vi kom om morgenen var det yderst kaotisk, vi blev slet ikke mødt af nogen, vores kontaktpædagog stod alene på stuen med 16 børn og havde ikke tid og mulighed for at tage ordentlig imod os. Efter formiddagsmaden gik vi på legepladsen, alene, da kontaktpædagogen skulle have alle børnene i tøjet og sendt ud, ryddet op efter maden og andet forfaldende arbejde. Pigerne hang naturligt op ad mig, de andre personaler var også få og havde ikke tid til at hjælpe os med at få vinket ordentligt farvel, da de jo allerede stod med deres børn samt alle dem fra vores stue. Vores kontaktpædagog kom først ud næsten en time senere.

Nu var der kun en halv time til de skulle ind og have madpakker og vi havde planlagt at tage hjem. Selvom tidsplanen var skredet, aftalte vi, at jeg skulle prøve at køre, pigerne blev kede af det, selvom pædagogen gjorde alt hvad hun kunne for at trøste dem og gøre farvellet hyggeligt. Jeg var væk en time og fik at vide, da jeg kom, at de havde været svære at trøste.

Vi gik til weekend og besluttede, at mandag skulle vi starte på en frisk… Det blev desværre bare ikke så let. Personalet var tydeligt presset, der var (og er stadig) oftest kun én til at åbne og ved syv-tiden, når vi kommer, står denne ene oftest alene med 15-20 børn. Pigerne ville ikke afsted om morgenen og kede af det, når de kom hjem om eftermiddagen, de havde ikke afføring i bleen, hverken hjemme eller i børnehaven. Onsdag havde vores ene datter fået forstoppelse med tilhørende rygsmerter. Hun var afkræftet og blå i bleområdet. Det endte med, at hun blev hentet med ambulance og fik den hjælp hun behøvede på sygehuset. Hun har først nu (juli) begyndt at lave i bleen i børnehaven, vores anden datter har endnu ikke gjort det.

Dagen efter blev vores kontaktpædagog sygemeldt med stress og var først ved ligeså stille at komme tilbage på arbejde i juli. Hun er ikke længere tilknyttet pigernes stue og vi har intet fået af vide i forhold til, om vi har fået en ny. Vi har ikke været til en opstartssamtale, som ellers er normalen efter tre måneder.

Der har været store udskiftninger i personalegruppen på grund af sygemeldinger og opsigelser, der har været en masse løse vikarer inde over, som vores piger har nået at knytte sig til, men som så holder igen. Personalet virker stresset og forvirrede, de kender ikke børnene og har ikke overblik over, hvordan deres dag har været, om de har tisset, hvad de har lavet, om de har sovet osv. Når man spørger ind til det, siger de alle det samme »De er lidt forsigtige, så det er godt, de har hinanden.«

Det er efter min mening tydeligt, at personalet bare ikke har hænder nok. Vi ser det absolut ikke som inkompetence fra personalets side, de kæmper hver eneste dag med at nå rundt om alle børnene. Herning Kommune vil gerne fremme sig som en erhvervsvenlig kommune, men hvis erhvervsfolk skal komme og investere i kommunen, skal de også kunne aflevere deres børn med ro i hjertet og en vished om, at de bliver prioriteret og får den tryghed, de har brug for.

Foto: Colourbox