Forfatterens klimahysteri

2. november 2019, 06.21

Peter Langborg. Foto: Flemming Hansen

KLIMA 28. oktober har forfatter Jørgen Møller et indlæg her i avisen, hvor han under overskriften »Klimakrisen og den nye regering« slutter sig til hylekoret af manipulerende klimafantaster, og han klynker over, at den nye regering ikke vil kaste mere end 2,1 milliarder kroner af skatteborgernes midler ud til dette vanvid.

Det nye sort er blevet at være miljøpolitisk korrekt. Længe har vi haft det politisk korrekte trukket ned over hovedet. Begge dele bygger dog stadig på manipulation og undertrykkelse af virkeligheden/sandheden. De vanvittige klimaprofetier er kørt fuldstændig af sporet. Det er ikke andet end en gang venstredrejet politisk propaganda. Hver eneste dag kan vi læse om den »menneskeskabte«, globale opvarmning af vores klode.

Fakta er, at ved jordens tilblivelse for fire-fem milliarder år siden bestod atmosfæren af cirka 80 procent eller 800.000 ppm CO2. Siden da er CO2 indholdet faldet til 350-450 ppm, hvilket har været niveauet siden sidste istid.

For cirka 600-700 millioner år siden, indeholdt atmosfæren omkring 20 gange niveauet i dag - cirka 7500 ppm - på dette tidspunkt havde vi istid på kloden.

For cirka 550 millioner år siden var CO2 niveauet på cirka 5000 ppm. På dette tidspunkt havde vi tropisk klima i norden. Fra 1700-500 før Kristi fødsel var temperaturen i norden cirka 2,5 grader højere end i dag. Mon også klimatosserne mente, at det var fossile brændstoffers skyld den gang?

Fakta er, at blandt andet Grønland var 1,7 grader varmere for 80 år siden end i dag, og har tidligere igen i blandt andet Vikingetiden været endnu varmere.

Professor ved institut for geografi og geologi ved KU, Johannes Krüger skrev på baggrund af klimahysteriet bogen »Klimamyten«. Bogen er et mesterværk, som i diametral modsætning til for eksempel Al Gore - bygger på historiske fakta. Læs og - vigtigt - forstå denne bog, i stedet for at basere al din »viden« på de miljøpolitiske korrekte medier, Hr. Møller.

Omfanget af menneskeskabt CO2 udgør cirka 37 gigaton om året, hvilket kommer fra brug af kul, olie, gas med mere.

Efter den sidste finanskrise i 2010 var omfanget reduceret til cirka 32 gigaton om året. Denne mængde CO2 tilføres naturens buffersystem af CO2, som i forvejen indeholder cirka 300.000 gigaton. Dette betyder, at selv hvis vi udleder samme mængde som i dag i 100 år, så vil vi alene øge den samlede mængde med cirka 1,25 procent, hvilket er helt og aldeles uden indvirkning.

Vi har haft otte istider gennem den sidste milliard år. Mellem disse perioder har vi haft otte varmeperioder.

Isperiodernes varighed har været på cirka 80-100.000 år, mens varmeperiodernes varighed har været på cirka 10-15.000 år. Sidste istid var for cirka 12.000 år siden, så klodens cyklus vil om cirka 3000 år komme med endnu en istid, som med største sandsynlighed styres af jordaksens vinkel, der varierer fra 22,1 til 24,5 grader.

Aksens vinkel er i dag 23,5 grader.Der optages og bundfælles løbende CO2 i havene, og havenes depotevne er nærmest uendelig.

I klodens naturlige kredsløb findes - som skrevet ovenfor - cirka 300.000 gigaton CO2. Fordelingen er cirka 3000 gigaton i atmosfæren, cirka 150.000 gigaton i havene, og som karbonat på havenes bund cirka 147.000 gigaton. CO2 fordelingen i henholdsvis havet og luften er 50-1 ved 25 grader.

De cirka 37 gigaton CO2, som vi menneskesker slap ud i 2018, svarer til cirka 0,0123 procent af den totale mængde i hele kredsløbet.

Karbondioxid - som er CO2s navn - er ikke giftigt eller skadelig for miljøet, tvært imod. Det er en nødvendig bestanddel af vores livscyklus. Det indgår i fotosyntesen og al plante- og algevækst på kloden. Restproduktet fra fotosyntesen er oxygen - ilt - som er livsnødvendigt for de fleste levende organismer inklusiv mennesket på kloden.

Øget CO2 i luften har nærmest ingen virkning på global opvarmning, det har derimod en kæmpe indflydelse på større plantevækst.

Det nuværende niveau på cirka 400 ppm CO2 gør det muligt at producere mad til verdens befolkning. Havde niveauet været på cirka 280 ppm, som det var tilfældet for 200 år siden, ville vi kunne avle 10-20 procent mindre i vores jordbrug.

Hvorfor er global opvarmning så blevet et stort politisk tema? Hvem står bag, og hvad er agendaen?

Politikerne skal have noget at tilbyde borgerne.Vi lever i et kæmpe bureaukrati, som politikerne har en stor interesse i at holde kørende. På den måde kan de styre og kontrollere verden. Dette gør sig specielt gældende i det superbureaukratiske Europa. Mange i industrilandene har set muligheder i, at tjene penge på frygten for katastrofer, og den letteste måde at blive rig på er ved at få bevillinger fra politikerne, som kun har tanke på at holde fast i deres taburet.

De giver gladelig dobbelt ud af borgernes skattepenge, hvis nogen til gengæld kan hjælpe dem til sejr i en valgkamp, og til dette formål skal der skabes et scenarie, som politikerne kan agere i relation til.

Det er ikke CO2 og lignende gasser, som får jorden til at blive varmere. Det er derimod klodens egen cyklus, som får klimaet til at ændre sig. Vi mennesker har reelt ingen indflydelse her på. Hvorfor mon Grønland hedder Grønland? Fordi øen var dækket af is og sne, da Erik Den Røde satte navn på den for 1000 år siden?