Pilotprojektet der pludselig lettede - og skabte storm i medierne

I året, der gik, voksede et pilotprojekt i Ikast-Brande Kommunes ældrepleje, Buurtzorg-modellen, til en varm kartoffel og en mere principiel politisk sag

15. januar 2020, 15.25

I 2019 kom ordet »Buurtzorg« for alvor på landkortet, efter at et flertal i Ikast-Brandes byråd besluttede at indlede et pilotprojekt, hvor man organiserer hjemmepleje og hjemmesygepleje i små selv­organiserende hold på typisk syv-otte medarbejdere. Inspirationen kommer fra den hollandske nonprofit-organisation Buurtzorg, som allerede dækker 24 lande og har tilknyttet 10.000 sygeplejersker og 4500 hjemmehjælpsarbejdere. Foto: Privatfoto

IKAST-BRANDE Da et politisk flertal i Ikast-Brande Kommune i foråret vedtog at gennemføre et pilotprojekt i ældreplejen, havde borgmester Ib Lauritsen (V) ingen idé om, at det skulle udvikle sig til en større politisk sag.

- I min optik var det en forholdsvis lille sag, hvor et flertal afsatte penge og tid til at afprøve en ny model, siger Ib Lauritsen i forbindelse med sit årlige nytårspressemøde med tilbageblik og et kig ind i det nye år.

Buurtzorg-modellen var arbejdstitlen på det nye pilotprojekt. Med inspiration fra en privat plejevirksomhed i Holland ønskede Ikast-Brande Kommune at udlægge plejen i et område af kommunen i selvstyrende grupper bestående af sygeplejersker og hjemmehjælpere.

Overrasket over reaktion

Reaktionen på vedtagelsen af pilotprojektet kom prompte.

- Jeg blev voldsomt overrasket over reaktionerne - også over, hvem der reagerede negativt, siger borgmesteren i tilbageblikket.

For eksempel skrev Dansk Sygeplejeråd et åbent brev om sagen, lokalt stemte Socialdemokratiet imod forslaget om pilotprojektet, og det lokale Ældreråd har været på banen med bekymring.

- Sagen blev meget mere politisk, end jeg havde forestillet mig. Jeg anser stadig Buurtzorg som et spændende projekt, hvor vi flytter ansvar og tillid ud til medarbejdere uden om mellemledere og bureaukrati. Men jeg må erkende, at det er langt sværere at røre ved organisationer end ved handlinger. Det har hele tiden været målsætningen, at projektet ikke måtte gå ud over standarden af vores service til den enkelte borger. Tanken er, at vi med projektet gerne skulle opnå endnu bedre service eller som minimum på niveau i ældreplejen, siger Ib Lauritsen.

Projektet gennemføres

Borgmesteren understreger, at pilotprojektet bliver gennemført.

- Projektet rammer lige ind, hvor sundheds- og serviceloven krydser hinanden. Men i stedet for et pilotprojekt, der først bliver fokus på, når vi har haft mulighed for at evaluere på resultaterne, bliver der givet løbende langt større bevågenhed, fokus på og åbenhed om projektet - fra mange sider og andre dele af landet.

- Vi er sikre på, at der er positive aspekter i at lægge ansvaret ud til de faggrupper, der arbejder med borgerne i det daglige. Vi har tillid til, at de har erfaring og indsigt i at håndtere det. Men det skal vores pilotprojekt være med til at afdække, lyder borgmesterens konklusion.