Investering i folkeskolerne er klogt

Lone Nielsen

byrådsmedlem i Herning Kommune for Borgerlisten

UDDANNELSE Vi ser en voldsom stigning i børn, der mistrives. Børn der på sigt kan vokse op og blive voksne, der har det svært. Man har i Herning Kommune valgt at satse på inklusionsstrategien, hvor man vælger at inkludere børn, der ellers ville være ekskluderet til et specialtilbud i den almindelige folkeskoleklasse.

Det betyder, at vi har klasser med en stor andel af elever med specialiserede behov i vores folkeskole. Når der kun er en lærer på de enkelte klasser, som ofte har mange elever, bliver opgaven med at dække de nødvendige opgaver derfor udfordret. Derfor vil en tolærerordning give mulighed for at arbejde mere med holddeling, hvor man kan tage hensyn til børnenes individuelle behov. Både dem der har det svært, og dem der ikke har det svært.

Når elever, der har det svært, ikke bliver imødekommet, er det ikke kun eleven selv, det går ud over, men derimod er hele klassedynamikken truet. Derfor kan et barns udfordring brede sig som ringe i vandet, når det ikke håndteres korrekt, og andre elever kan få udfordringer. Det kan være en af forklaringerne på, at vi ser en større andel af børn i mistrivsel.

Folkeskolen har brug for diversitet, så det at børn ikke er ens kan være en god ting, da voksenlivet og arbejdsmarkedet også byder på forskellighed. Men når forskelligheden bliver et problem, fordi børn med specielle behov ikke bliver mødt, kan det være ødelæggende for alle.

Investering i øget brug af tolærerordning vil skabe væsentligt bedre mulighed for at denne forskellighed i stedet bliver en force. Det er dyrt, ja, men har vi egentligt råd til at lade være?

En investering i børns trivsel er vel i virkeligheden en investering i fremtiden, og for hver gang et barn lykkedes, er der grundlaget for en voksen, der senere hen lykkedes i voksenlivet.

Folkeskolerne selv gør allerede i dag brug af holddeling i det omfang, det er muligt, fordi de kan se, det virker. Desværre har de knappe ressourcer, så økonomien begrænser dem. Jeg er sikker på, at hvis folkeskolerne fik flere penge, ville de selv prioritere denne mulighed, fordi det giver mening. Derfor håber jeg, at vi i budgetforhandlingerne kan åbne for muligheden for en øget ressourcetildeling til vores folkeskoler, til gavn for fremtiden.