Godt Herning-budget for 2021-2022 - med betydningsfulde mangler

13. oktober 2020, 12.16

Jørn Vedel Eriksen. Foto: Tom Laursen

BUDGET Herning Byråd vedtog forleden budget 2021-2022 baseret på en forligsaftale fra 28 byrådsmedlemmer. Det er først og fremmest rigtig godt, at budgettet kan vedtages med meget bred opbakning, ja det er vel udtryk for, hvordan vi gerne vil gøre det i Herning sådan helt generelt. Trods reelle politiske meningsforskelle mellem forligsparterne, så lykkes det også i år at mødes om et solidt budget for Herning Kommune. Forligsviljen er bare stor i Herning Byråd. Det er en stor styrke.

Budgettet for 2021-2022 har efter min opfattelse fire styrkeområder, der illustrerer, at Herning Kommunes økonomi er stærk og sund også fremadrettet. De fire styrkeområder gør i hvert fald, at jeg uden afgørende betænkeligheder deltager i budgetforliget. Som nævnt vurderer jeg, at budgetforliget resulterer i en fortsat stærk kommunal økonomi. Fritids- og kulturområdet fortsætter også på Superliga-niveau. Den grønne bølge, der for alvor blev sat på dagsordenen med 2020-budgetvedtagelsen, fortsætter med forøget styrke i 2021 og 2022. Jeg er meget tilfreds med at have været med til at vedtage de stærke grønne indsatsområder; energieffektiviseringer, udbygning af den vedvarende energi, en satsning på at skabe en naturnationalpark ved Stråsø samt et stort grønt urbant område ved en ny sø mellem Gullestrup, Holing og Tjørring.

Også anlægsbudgettet bugner som sjældent set af flotte og nyttige byggerier med mere inden for snart sagt alle forvaltningsområder. Nye plejeboliger, skolerenoveringer og nybyggeri, dagsinstitutionsbyggerier for mange millioner og en bred vifte af ny og forbedret infrastruktur samt kultur- og fritidstilbud. Personligt glæder jeg mig over fremrykningen af flytningen af to institutioner i Gullestrup, vejrenoveringen af Sahlholtvej og etablering af sikker skolevej i Gullestrup. På budgettets fire styrkeområder er der planlagt nye og forbedrede initiativer for rigtig mange millioner. Dertil kommer den meget positive opbakning til realiseringen af de syv helhedsplaner inden for den almene boligsektor.

Ingen af forligsparterne har betvivlet vigtigheden af at skabe massevis af arbejdspladser i byggeriet og renovering af 1740 boliger til gavn for mere end 4000 beboere i Herning. Jeg gælder mig også over den positive modtagelse mit forslag om at bygge nye almene ungdomsboliger i Dalgasgade har fået i byrådet.

Læs også
Budget: Det ku’ være så godt, men ...

På de store økonomisk tunge velfærdsområder er der også bevilget penge til forbedringer af driften på et par områder. Der er tilført henholdsvis 2,5 og 4 millioner kroner til det specialiserede børneområde samt handicap- og psykiatriområdet for voksne. Gode penge, der forhåbentligt kan lukke ned for den uheldige »trafik«, der gennem en længere årrække har udviklet sig på disse områder. År efter år har budgetterne på disse specialiserede konti udvist underskud. Det har udløst ekstrabevillinger eller spare-runder. Nu kan vi forhåbentligt billedligt talt stoppe blødningerne og skabe balance. Det er altså positivt, hvis vi kan vende tilbage til en økonomisk balance uden de hyppige sparerunder.

På folkeskoleområdet var optimismen stor før budgetforhandlingerne gik i gang. Dels fordi fire grupper i byrådet havde meldt ud, at de topprioriterede folkeskolen, dels fordi en solid øget lokal merbevilling ville kunne puljes med midler fra Folketinget. Den udmærkede arbejdstidsaftale for lærere, der blev indgået i foråret, gør det oplagt, at man nu sætter kød på skelettet.

Bevares, 6,5 millioner kroner er da mange penge bare ikke i folkeskolen, der med store elevtal i klasserne, skarpe inklusionsforpligtelser og mangelfuld forberedelsestid til de ansatte i den grad trænger til et løft. Folkeskolens driftsbudget i 2020 er netto på cirka 680 millioner kroner. Dertil kommer selvfølgelig de gode anlægsinvesteringer, der er lagt op til på Hernings skoler. Men en stigning på under en procent er altså ikke godt nok.

På børnepasningsområdet kunne jeg ikke skaffe opbakning til, at der skulle investeres et beskedent beløb på plus en million kroner pr. år over fem år for at få en højere andel af uddannede pædagoger. En bedre normering på plejecentrene blev også afvist.

Det er derfor, at jeg absolut ikke mener, at budget for 2021 og 2022 er et budget med stort fokus på velfærden. Der er masser af gode ting i budgetaftalen, og lad os fremhæve dem, men velfærdsdelen i det toårige budget er ikke tilfredsstillende. Selv om det selvfølgelig også er positivt, at 0,3 procent grønthøsteren sættes i garagen fra og med 2022. Samme år vil løn- og prisreguleringen også være tilbage ved fuld styrke på alle områder. Det ændrer imidlertid ikke på min samlede opfattelse af, at budgettets velfærdsdel er for tynd.

Jeg skriver det, fordi det er væsentligt for mig, at borgerne i Herning Kommune får et nuanceret billede af, hvordan budget 2021-2022 er sammensat og kan vurderes.

Læs også
Skønt med forskønnelse