Teleslynger kan gøre lige så meget for høreområdet, som elevatorer gør på gangområdet

4. august 2020, 14.10

Foto: Adobe Stock Photo

LYT Handicapkonventionen, som Danmark har ratificeret, påbyder, at man gør alt for at ligestille handicappede med alle andre. Hørehandicappede er også med under handicapkonventionen, og dem kan der gøres meget for og ofte også til gavn for normalthørende. Med et høreapparat kan en svagt hørende få en del af sin hørelse igen, men det er ofte ikke nok til at være ligestillet med normalthørende.

Har høreapparatet indbygget en telespole (hvad alle høreapparater burde have), kan brugeren koble sig på en teleslynge, som virker og er vel passet. Herved sker der det, at talen, der fra mikrofonen sendes til teleslyngen, vil være uden generende støj for brugeren. Brugeren hører altså alene det, som taleren siger og generes ikke af anden støj eller uro i lokalet.

Måske kan brugeren godt høre over højtaleren, men her kommer al den støj, der er i lokalet, også ind i øret. Den støj bliver ikke sendt gennem teleslyngen, da denne kun forstærker mikrofonlyden. Altså kommer der en renere lyd ind i øret.

Fordelen herved er, at brugeren ikke skal bruge kræfter på at sortere lyden. Han kan altså bruge sine hørekræfter og hjernekræfter på at forholde sig til budskabet i talen.

Derfor er teleslyngen et muligt redskab til at gøre et foredrag eller en tale letforståelig og klar. Det gælder selvom lydforholdene i lokalet er ringe. Det er derfor, at teleslyngen er eminent for en person med nedsat skelneevne, for den kan levere talen så ren som muligt. Teleslyngen er faktisk den eneste virkelige hjælp, man kan tilbyde folk med nedsat skelneevne. Nedsat skelneevne plager mange ældre med høretab, så de har svært ved at høre i forsamlinger.

Men alt afhænger af teknikkens standard. Her er teleslyngen ingen undtagelse. Teleslyngen er en elektrisk indretning, og elektrisk støj kan gå i en teleslynge. Desuden kan teleslyngen og anden elektronik være uheldigt installeret. Her kræves omhu og kendskab, og desværre er dette ikke altid tilstede - for ikke at sige sjældent i fornødent omfang.

Dette forhold gør, at udbyttet af en teleslynge alt for tit er for ringe. Det gør også, at man yderst sjældent ser folk uden høreapparat bruge en kommunikator med indbygget telespole til et fordrag. Man kan nemlig med et sådant grej høre talen mere rent end gennem en højtaler, hvor lokalets støj kan genere. Det gælder selvom man sidder på bageste række i lokalet med teleslynge. Her taler jeg af personlig erfaring.

Når således mange i dag bruger elevator, selvom de har gode ben, så kunne man forestille sig at velhørende i samme grad med tilsvarende fordel kunne koble sig på en god teleslynge. Det gælder særligt, hvis man har skelnetab, hvad en del ældre har uden at vide det.

Det kunne for eksempel være brugbart ved rundvisning i støjfyldte lokaler eller lokaler med en dårlig akustik. Her kan man anvende teleslyngen med dette for øje. At få en ren og forståelig tale. Personlig har jeg afprøvet det med rigtig god virkning i Hearts udstillinger. Her er akustikken jo ikke god.

Derfor burde den slags teleslynge i bærbar form og med tilbehør være standard i museer med videre. Med de føromtalte kommunikatorer tilkoblet er det muligt selv et sted som på Heart at give en meget behagelig oplevelse til alle også normalthørende. Desuden gør et transportabelt teleslyngeanlæg det muligt, at man kan opholde sig meget langt fra omviseren og stadig høre alt lige klart. Den erfaring har jeg selv gjort på Heart.

Nok er teknikken der, men teleslynge er desværre stadig en mangelvare i de fleste samlingslokaler. Desuden er der meget langt til, at de er i god stand, og at der er folk, som kan afprøve og justere dem.

Min tese er altså, at teleslynge kan gøre lige så meget og i samme omfang på høreområdet, som elevatorer gør på gangområdet. Men alt for få teleslynger findes der i vore mødelokaler.

Her er et område, hvor handicapkonventionen langt fra er gennemført i Danmark.

Jeg ved ikke, om du synes, det er synd, at en god teknik, som er forhåndenværende, ikke benyttes, når den i høj grad kan højne kvaliteten af en social eller kulturel oplevelse? Det synes jeg bare.

Det er et faktum, at en stadigt stigende andel af befolkningen bliver hørehæmmet. Derfor bør man vel have for øje at uddanne flere teleslyngeteknikere, så betjeningen på dette område kan øges.

I corona-tider skal vi holde afstand. Det gør det svært at kommunikere for hørehæmmede, for de har jo ofte brug for at være tæt på den, der taler. Følgen har vel været, at mange hørehæmmede har fået snakket for lidt i disse tider. Det kan svække hørelsen, at den ikke bliver trænet daglig.

Personligt har jeg erfaret følgerne. Min hørelse er blevet markant ringere det sidste halve år. Det er mig umuligt at føre en samtale med en afstand på mere end en meter. Når jeg derfor følger retningslinjerne, kan jeg ikke føre en samtale. Ergo får jeg ikke talt med nogen, da jeg bor alene. Det er min opfattelse, at netop dette forhold rammer mange med dårlig hørelse.

Jo, Mette får rigtig nok ret i sin første udtalelse i marts om, at det ville blive sværest for de gamle og udsatte. Nedsat hørelse er jo stærkt bundet til alderen. Mange hørehæmmede har svært ved det med at holde afstand, for så forsvinder muligheden for at høre tydelig nok til at føre en samtale. For de fleste kan det vel gå an med en meter.

Vi er bare rigtig mange som i disse tider må afstå fra en samtale. Vi magter ikke at høre på den befalede afstand i en sådan grad, at det er mulig med en samtale.

Også her er det muligt at reparere på forholdene med en teleslynge eller med teleslyngeteknikken på en måde. Jeg har antydet vejen ovenfor.