Mindeord om Poul Kildsgaard: Det var alt, alt for tidligt

7. september 2016, 08.02

Mindeord

Fra Jan B. Henschke, formand for Radikale Venstre i Herning, og Johs. Poulsen, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Herning, har vi modtaget disse mindeord om Poul Kildsgaard, der døde forleden, 69 år.

Alt, alt for tidligt er det første, der falder en ind, når man tænker på Poul Kildsgaards død forleden. Alt for tidligt i forhold til, at han først gik på pension for et par år siden. Alt for tidligt i forhold til den forskel, han fortsat kunne gøre som aktivt menneske med en levende interesse for det omkringliggende samfund.

En af de ting, han påtog sig i den korte pensionisttilværelse var at tage imod en opfordring fra Røde Kors om at være kontaktperson for en familie, der var flygtet fra det krigshærgede Syrien. Det tog han på sig som en medmenneskelig gerning, skaffede parret praktikplads i Herning med henblik på at udnytte deres uddannelse fra hjemlandet til et fodfæste i et nyt land.

Herfor blev han portrætteret i Folkebladets integrationsserie, og Poul Kildsgaard lagde aldrig skjul på, at kontakten med familien også var udbytterig for ham. I den forstand blev den opgave en levende illustration på hans humanistiske tilgang, hans åbne sind og hans tro på, at det enkelte menneske har et ansvar, og når man står ved det, kan man også gøre en forskel.

Den demokratiske dannelse

Poul Kildsgaard var også et skattet medlem af Radikale Venstre. Hans indre kompas var velfungerende, han holdt idealerne i hævd, og han var ikke sen til at prikke til såvel landspolitikere som lokalpolitikere, hvis de - efter hans mening - kom ud af kurs. Fløjpolitik og blokpolitik blev aldrig ham. Det samarbejdende folkestyre var derimod.

Han trak i sit politiske virke på den faglige ballast, som mange år med historie og samfundsfag giver. Fra gymnasiet ved vi, at man aldrig kunne klandre ham for at hyppe egne kartofler. Tværtimod var han kendt for sin høje saglighed og faglighed.

For sådan var han, nemlig et ordentligt menneske i enhver sammenhæng. Den demokratiske dannelse af den opvoksende ungdom lå ham på sinde. De skulle klædes på til selvstændigt at forme egne holdninger og bidrage til samfundets udvikling.

Ordentlighed og redelighed prægede også Poul Kildsgaards organisatoriske arbejde i Radikale Venstre. Han har bestridt så mange tillidsposter, at det er svært at opregne, herunder har han været formand for foreningen. Og hans tilgang betød, at da han for nogle år siden trak sig fra bestyrelsesarbejdet, sagde han ja til at være foreningens kritiske revisor.

Vores civilsamfund er afhængig af personer med Poul Kildsgaards engagement og interesse for demokrati, folkestyre og samfundsdebat. Det er derfor med tomhed i sindet, at vi skal vænne os til tanken om, at Poul Kildsgaard ikke er blandt os længere.

Æret være hans minde.