Vores fælles velfærdsmodel smuldrer

8. maj 2021, 14.42

Lone Børlum. Foto: PR-foto

BUURTZORG I fagbevægelsen tror vi på, at en velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for vækst og jobskabelse - også i den private sektor. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bidrager også løbende til debatten om, hvordan vi sikrer fremtidens velfærdssamfund. Derfor er vi meget opmærksomme på betingelserne, når kommunerne udliciterer kommunale opgaver til private leverandører.

Det er nemlig afgørende, at de privatansatte medarbejdere ikke stilles ringere end de offentligt ansatte - både i forhold til løn og arbejdsvilkår. Det er med til at sikre købekraften og dermed væksten og velfærden i Danmark.

Hvis de ansatte derimod stilles ringere, når opgaverne udliciteres, undergraver vi løn- og arbejdsforhold og dermed både købekraften og velfærden. Den sammenhæng oplever vi desværre ikke altid, at kommunerne har øje for, når en opgave sendes i udbud blandt private selskaber. Alt for ofte ser vi, at meget kortsynet kassetænkning sættes over den langsigtede velfærd - og over løn- og arbejdsforhold for de ansatte.

Et af de dårlige eksempler er Ikast-Brande Kommunes udlicitering i den såkaldte Buurtzorg-model. Det er et treårigt projekt, hvor man i en afgrænset del af kommunen - Bording og Engesvang - har udliciteret pleje og omsorgsområdet 24/7 - 365 dage om året. Ydelser efter Sundhedsloven, altså hjemmesygeplejen, er også en del af projektet.

Det private firma er ikke lykkes at indgå en overenskomst med Dansk Sygeplejeråd trods mange forhandlingsforsøg. Firmaet ønsker ikke at tiltræde den kommunale overenskomst for sygeplejersker, men vil have en overenskomst på væsentlig ringere vilkår, hvor sygeplejerskerne selv kommer til at betale for afprøvning af Buurtzorg-modellen gennem højere fleksibilitet og færre tillæg for tilkald og skæve arbejdstider.

Halvvejs i projektet har man ligeledes ændret i kontrakten, så nødopkald mellem klokken 23 og 7.30 blev pålagt kommunen. Det var nemlig ikke rentabelt for firmaet. Altså ulig konkurrence og udlicitering på favorable vilkår. Hele intensionen om at færre personaler hos den enkelte borger forsvandt, og nu skal borgerne have hjælp fra kommunen om natten.

Projektet er således blevet dyrere for borgerne i Ikast-Brande Kommune, og kommunen ser stort på, at der i udbuddet stod, at der skulle være indgået overenskomst på området.

Når sygeplejersker skal være til rådighed 24/7 med et tillæg på bare 1000 koner om måneden og være ansat på et meget lille timetal samtidig med, at der heller ikke er styr på de øvrige arbejdsforhold, svækkes kvaliteten i projektet. Ikke bare for sygeplejersken, men også for den enkelte borger.

Nogle politikere er overbeviste om, at Burtzorg-modellen er banebrydende, fordi alle ansatte er ligestillede uden en øverste leder. Men hvem tager så ansvaret og skraldet i den sidste ende? Hvem sætter retning? Hvem forhandler for de ansatte? Og hvem har ansvaret for samarbejdet med hospitalerne, som kan være afgørende for et sammenhængende patientforløb?

FH Herning og Ikast-Brande er skeptisk overfor modellen, og vi undrer også os over, hvorfor Ikast-Brande Kommune ikke reagerer i forhold til den manglende overenskomst for sygeplejerskerne.

Derfor ligger der fra vores side en åben invitation til Ikast-Brandes borgmester om et kaffemøde med FH Herning og Ikast-Brande, hvor vi meget gerne vil drøfte konsekvenserne af Buurtzorg-projektet.

Indlæser debat...