Hvorfor os?

Udgivet:16. maj 2022, 07.43

Læsetid:4 minutter

Af Dorthe Viborg. formand for Sdr. Felding Borgerforening se øvrige medunderskrivere nederst i indlægget

UDDANNELSE I de her dage går vi borgerforeningsformænd rundt og tænker lidt over, hvad det er der foregår med hensyn til Herning Gymnasium og fordelingen af elever. For hvorfor er det egentlig os fra de små byer i yderkanten af kommunen, der bliver sorteret fra?

Indbyggerne i de små byer i yderkanten af Herning Kommune har stærke bånd ind mod Herning. Siden kommunesammenlægningen har vores unge været tilknyttet Herning Kommunes aktiviteter. Der gøres et stort stykke arbejde for at knytte børn og unge i kommunen sammen på kryds og tværs. Det gør man blandt andet fordi, det er bevist, at børn og unge trives bedst i trygge og kendte rammer, hvor der allerede er etablerede relationer til andre.

Når børnene rammer 15-16-årsalderen og er færdige med folkeskolen, skal de videre på en ungdomsuddannelse. De fleste fra de små byer, i yderkanten af kommunen, kigger mod Herning, men der er enkelte, der vælger at tage til en anden kommune. Og gør man det, så er det helt typisk fordi ens relationer rækker i den retning.

Man vælger naturligt nok ud fra, hvor man ved, at ens base er i orden, og hvor en hverdag vil fungere bedst for den enkelte. I Sdr. Felding er der for eksempel lige nu to elever, der går på Skjern Handelsskole - fordi det giver bedst mening for dem. Og i Aulum vælger nogle Herning, mens andre vælger Holstebro - fordi der i Holstebro måske er netop den linje, den unge ønsker, måske fordi man har familie eller andre relationer i den retning eller noget helt tredje.

Og netop i teenageårene er den trygge stabile base noget af det vigtigste for en succes. Nogle siger, at det er curling-forældrene, der lige nu råber op. Men er det curling, at give 15-16-årige en stabil, tryg base i deres ungdomsår? Så de står stærkt, når de skal videre i uddannelsessystemet og rykke væk hjemmefra?

Vores børn er fra en tidlig alder vant til at tage offentlig transport, og forældrene er helt eminent gode til at lave samkørselordninger og tage en ekstra tjans med kørsel, for at vores børn og unge kan få samme oplevelser som unge inde i hovedbyen.

Har man valgt at bo i yderkanten af kommunen, er det ofte fordi, man sætter det nære miljø og fællesskab højt. Vi værner om det nære, men er også villige til at bevæge os langt for at deltage i alt fra fritidsaktiviteter til uddannelse.

Den kollektive trafik er bygget op omkring vores hovedby Herning, og der knokles løbende på, at forbedre ruterne ind mod Herning fra de små udkantsbyer.

Jo flere vi kan samle om at bruge netop de ruter, jo lettere bliver det at bevare dem. Med det her indgreb udvander vi den kollektive trafik, for nu skal vores unge transporteres i flere forskellige retninger. Særligt i de små byer, der ikke har togforbindelse, er det en kæmpe udfordring.

Nu er det besluttet, at man vil fordele elever - dels for at fordele efter etnicitet og indkomst, dels for at holde liv i de mindre gymnasier.

Vi har fuld forståelse for begge dele. Der, hvor kæden hopper af, er, når man blacklister en bestemt by eller et bestemt geografisk område.

Både på nationalt, regionalt og kommunalt plan arbejdes der for at styrke de mindre landsbyer. Men med det her tiltag kan vi godt tvivle på, om folk tør bosætte sig i vores landsbyer. Som børnefamilie er det netop institutioner, stier, busforbindelser og så videre man kigger på, når man skal bosætte sig.

Og hvem tør bo et sted, hvor man ikke aner, hvilken retning ens unge bliver sendt i, når de når 15-16-årsalderen? Når man vælger bopæl, vælger man også tryghed. Vi håber virkelig, at man vil genbehandle sagerne igen.

For hvis man fjerner du bor for langt væk-metoden, og ser på den enkeltes bevæggrunde for at søge mod Herning Gymnasium, så vil man se, at det her indeholder så meget andet end curling-forældre og forkælede unge.

Det påvirker mange familier, og det påvirker vores ellers velfungerende små landsbyer i Herning Kommune!

Indlæser debat