Som en rejsenlysten flåde

1. december 2021, 08.31

Erik Boel. Foto: Privatfoto

STATSMINISTER-SPIN Kan man forestille sig, at Anders Fogh Rasmussen som leder af oppositionen i slutningen af 1990’erne var draget med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på bistandsmission til Guldkysten i Afrika? Næppe. Fogh gik målrettet og benhårdt efter at afløse Nyrup Rasmussen.

Dette er ikke desto mindre præcist, hvad Jakob Ellemann-Jensen netop har præsteret, da han for nylig ledsagede statsministeren til Ghana.

Mette Frederiksens interesse i rejsen er oplagt: Hun står i sin værste politiske krise med slettede sms’er, en gevaldig øretæve ved kommunalvalget og kritik af at hun grundlæggende ikke forstår demokratiets og retsstatens spilleregler.

Rejsen med Ellemann er for statsministeren en fantastisk chance for at give den som hele Danmarks Mor Mette. Mange vil uvægerligt tænke: Ellemann-Jensens påstand om, at statsministeren lyver, kan vel ikke være så alvorlig, når de kan flette fingre i Afrika. Statsministeren kan og vil bruge turen til at fremstille sig som repræsentant for det samarbejdende folkestyre.

Ellemann-Jensens interesse i PR-turen fortoner sig. Hans kritik af regeringen i mink-sagen fremstår nu mere flosset. Ellemann lader sig, helt og aldeles frivilligt og meget naivt, bruge af Mette Frederiksen. Han vil i den kommende tid komme til at indgå i Socialdemokratiets spin som statsministerens skødehund.

Hvad er forklaringen på Ellemans stunt? At Ellemann-Jensen i virkeligheden er et får i ulveklæder, jævnfør hans fortid hos de Radikale? Nok snarere at den sympatiske Ellemann-Jensen slet og ret ikke besidder det dræberinstinkt, der er en forudsætning, hvis man vil begå sig på det øverste niveau i dansk politik. Han blev valgt til V-formand, mens partiet var groggy. De fleste V-medlemmer lod sig forføre af efternavnet og en tro på, at sønnen som formand ville træde i karakter med noget af faderens skarphed og kant.

Det viste sig snart, at æblet var faldet langt fra stammen. Venstre har for længst sat kursen mod et forudsigeligt nederlag ved det kommende folketingsvalg.

Under Ellemann-Jensens ledelse har partiet ingen visioner udviklet; ikke så meget som opstillet et borgerligt alternativ til den nuværende regering. Uanset at valget kommer om senest halvandet år.

Selvfølgelig kan V komme tilbage. Afgørende er det, om partiet har en leder, der vil magten, og som kan matche Mette Frederiksen. Ikke som rejseven men som politisk hovedmodstander. Sophie Løhde vil som en af tingets skarpeste retorikere kunne give statsministeren kamp til stregen. Sekunderet af partiets næstformand, den enormt kompetente og uhyre populære Stephanie Lose ligner det et vinderteam for V. Et slags »bad-cop-good-cop«-partnerskab, der vil gøre livet surt for S-ledelsen.

Men det forudsætter selvfølgelig, at Venstre overhovedet er seriøst interesseret i at vinde næste valg…

Indlæser debat