Tre og et halvt minut til de ældre

Af Lone Nielsen byrådsmedlem i Herning Kommune for Borgerlisten

ÆLDRE I januar besluttede forligskredsen at spare i alt 17 millioner kroner på ældreplejen, som i forvejen var presset til det yderste. Det gjorde man blandt andet ved at fjerne klippekortordningen, lukke produktionskøkkener, lukke Aulum plejehjem og skære i rengøring hos de ældre med videre.

Disse besparelser er allerede sat i værk, og i 2024 og årene frem forventer forligskredsen, at der spares yderligere 4 millioner kroner, altså i alt 21 millioner kroner pr. år.

Ved den seneste budgetopfølgning viser det sig så, at social- og sundhedsområdet samlet set har et underskud på 22 millioner kroner. De 16 millioner kroner er alene på ældreområdet, og de 6 millioner kroner er på handicap og psykiatri. Det betyder reelt, at der så skal spares yderligere 16 millioner kroner på de ældre (plus 6 millioner kroner på HOP) i den resterende del af 2023, da forligskredsen fortsat forventer, at udvalget overholder budgetrammen.

Nu giver man så ældreområdet 20 millioner kroner. Og jeg vil da ikke underkende, at de 20 millioner kroner er bedre end ingenting, men på et område, hvor der i forvejen er sparet 17 millioner kroner, og der yderligere skal spares 16 millioner kroner, så giver det altså ikke det store løft. Og et løft er i den grad tiltrængt.

I bedste fald, hvis man ser bort fra de 17 millioner kroner, der allerede er sparet væk, giver det 4 millioner kroner ekstra penge til vores ældre medborgere.

For at sætte det i perspektiv kan vi lave et lille regnestykke; Man sparede i alt cirka 5 millioner kroner alene ved at fjerne klippekortordningen til vores ældre medborgere. Klippekortordningen gav »30 minutters ekstra« pr. ældre om ugen. Hvis man laver en hurtig omregning, betyder det reelt, at området har fået tilført midler til cirka 24 minutter pr. ældre om ugen, eller 3,5 minutter om dagen.

Når man så tager de udfordringer, der er i betragtning, er det meget, meget lidt.

Lige nu står vi med resultatet af mange års besparelser, og et ældreområde der er tæt på fuldstændigt kollaps. Sygefraværet blandt medarbejderne er over 10 procent, vi har vanskeligheder ved at rekruttere, de ældre omsorgsvigtes, og de dygtige ansatte, vi har, flygter fra området. Hvis der skal rettes op på dette, og det er i min optik ikke en valgfri opgave, så skal der helt andre prioriteringer til.