Sundhedsplagede naboer til svinefabrikker venter på Sundhedsstyrelsen

27. januar 2020, 11.24

Kristian Sloth, Greenpeace. Foto: PR-foto

LANDBRUG Kan der være sundhedsfare ved at bo tæt på en svinefabrik? Det spørgsmål bad miljøminister Lea Wermelin i efteråret Sundhedsstyrelsen undersøge, efter at en række naboer til svinefabrikker i Greenpeace-filmen »Nabo til en svinefabrik« fortalte om de sundhedsproblemer, de oplever.

Naboerne fortæller om vejrtrækningsproblemer, astma, mavepine, hovedpine og udtørrede slimhinder, og eksperter fortæller i filmen om internationale undersøgelser fra blandt andet USA, England og Holland, der viser, at det er forbundet med øget sundhedsrisiko at være nabo til en svinefabrik.

Nu dokumenterer endnu et studie sammenhængen mellem sygdom og naboskab til dyrefabrikker. Et helt nyt hollandsk studie fra Utrecht Universitet (december 2019) viser akut forværring af vejrtrækningen hos KOL-patienter, der bor i nærheden af bedrifterne. Studiet dokumenterer, at jo mere det lugter, og jo mere ammoniak og partikelforurening, der er i luften, jo dårligere er naboernes vejrtrækning. Derudover slår forskerne fast, at »vore resultater supplerer en voksende mængde beviser for, at luftforurening fra landbruget har relevans for folkesundheden«.

Lugt fra en svinefabrik er nemlig ikke bare lugt. Det er over 200 forskellige kemiske stoffer, mikroorganismer og partikler, der via luften sendes ud i omgivelserne.

Rundt om i Danmark bor tusindvis af familier i huse tæt på de store svinebedrifter, der falder i antal, men vokser i størrelse. I mange tilfælde købte familierne deres huse for årtier siden - før bondegårdene blev til svinefabrikker. Nu vokser mistanken om, at disse mange danske familier ikke alene er stavnsbundne til deres stort set usælgelige huse, men også må leve med en forøget risiko for at blive syge af de kemiske stoffer, der dag og nat siver ud fra fabrikkerne.

Lige nu bygges der nye statsstøttede svinefabrikker mange steder i landet, og afstandskravet til nærmeste nabo er blot 50 meter. Det var et passende afstandskrav, da der var tale om bondegårde med få dyr, men nu er der tale om industrielle storproduktioner med op til 10.000 dyr.

Ingen anden industri, der forårsager så massive lugt-, støv- og støjgener, ville få tilladelse til at bygge blot 50 meter fra familiers hjem.

Miljøminister Lea Wermelin skal roses for at bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om sundhedsrisikoen for naboer til svinefabrikker skal revurderes. Hvis de danske myndigheder - ligesom de hollandske - kommer frem til, at det er forbundet med forhøjet sundheds-risiko at bo tæt på dyrefabrikkerne, så udløser det blandt andre disse spørgsmål: Skal afstandskravet forhøjes? Skal eksisterende fabrikker lukkes eller flyttes til industriområder? Skal ramte naboer have erstatning?

Regeringen støtter i 2020 nybyggede svinefabrikker med 85 millioner kroner, og det er paradoksalt, at regeringen således fremtidssikrer og udbygger den ekstremt miljø- og klimaskadelige kødproduktion samtidig med, at dens klimahandlingsplan markant skal reducere udledningen af klimagasser.

Måske skulle regeringen afvente sin egen undersøgelse af sundhedsrisikoen ved at bo tæt på svinefabrikker, før den poster flere skattekroner i netop svinefabrikker.