Kernevelfærden kommer til at betale, hvis man ikke ændrer retning

16. september 2020, 10.43

Indtægterne fra salget af EGJ Varme har finansieret meget sport og mange events i Herning Kommune, men nu er pengene brugt, skriver Borgerlistens gruppeformand, Lone Nielsen. Foto: PR-foto

ØKONOMI Som svar på Anne Mette Bang Rasmussens indlæg i Herning Folkeblad i fredags, hvor hun skriver, at Herning Kommunes økonomi er i topform, vil jeg her blive lidt tydeligere på, hvor man kan finde faktuelle oplysninger i forhold til den bekymring, jeg tidligere har luftet.

I mange år har Herning Kommunes budgetter båret præg af, at man prioriterede sport og events højt. Indtægten fra salg af EGJ Varme har derfor været med til at sætte mange projekter i den kategori i søen. Det vil man også kunne læse i Anne Mette Bang Rasmussens tidligere læserbrev, hvor hun skitserer, hvad pengene har været brugt til. Fakta er dog, at de penge nu er brugt, og den disponible likviditet er ikke, hvad den har været. Det betyder, at fremtiden for Herning Kommune ser knap så rosenrød ud nu, som den gjorde for bare 10 år siden, særligt hvis vi ikke nu viser rettidig omhu og ændrer retning. Det er jo klart, hvis man fortsætter som før, hvor man har profiteret af en engangsindtægt på over en milliard, bliver det problematisk, idet vi ikke kan sælge EGJ igen.

Vi har derfor nogle udfordringer, vi bør have in mente, når vi budgetlægger for fremtiden. Ellers kan disse udfordringer ende med at betyde besparelser på kernevelfærden inden for en meget kort tidshorisont, hvilket jeg ikke er tilhænger af.

Fortsætter man ud af forligspartiernes vej, ender vi med massive besparelser på kernevelfærden allerede fra 2022, efter valget. Det er jeg ikke i tvivl om.

Men nu til de faktuelle udfordringer. Jeg vil henvise til kommunens hjemmeside, hvor de dagsordener, jeg henviser til, ligger offentligt tilgængelige, så jeg undgår modangreb om misinformation. Så kan du som borger selv danne din holdning, uden at hverken Anne Mette Bang Rasmussen eller min påstand ukritisk skal adopteres.

Læs også
Kommuneøkonomi er ingen leg

Ved regnskabets aflæggelse for 2019 havde Herning Kommune den laveste disponible likviditet i mange år nemlig i alt 190 millioner kroner (kilde: byrådets dagsorden 31. marts 2020 punkt 62).

Altså er det et uomtvisteligt faktum, at vi ikke levnes mange handlemuligheder, før end vi har fået styr på den disponible likviditet igen, og vi bør derfor holde igen med nye, store, dyre anlægsinvesteringer. Vi er alt for sårbare, hvis vi ikke har de anbefalede cirka 350 millioner kroner til rådighed, særligt i den usikre situation vi står i lige nu med covid-19-krisen. Hvem ved, hvad den koster på sigt?

Det er også et faktum, at vi lige nu har en udfordring med en gæld på 250 millioner kroner grundet den nye ferielov (kilde: økonomi- og erhvervsudvalgets dagsorden 17. august punkt 232), en gæld vi ikke har råd til at betale fra den disponible likviditet i og med, den er så lav.

Lige nu synes den disponible likviditet desuden at være højere, end den reelt er i og med, forligspartierne hjemtog et lån på 120 millioner kroner fra en covid-19-hjælpepakke (kilde: byrådets dagsorden 5. maj 2020 punkt 92). Et lån hvor der foreligger en betydelig risiko for, at det senere skal tilbagebetales i og med, at det for langt størstedelens vedkommende muligvis ikke var lovligt. Men det spørgsmål er Ankestyrelsen ved at afklare.

Anne Mette Bang Rasmussen skriver også, at grunden til, at vi har lavere indtægter, skyldes, at vi har mange fabriksarbejdspladser. Det er nu ikke det udslagsgivende. Når man kigger på tabellerne for kommunal udligning og generelle tilskud, er årsagen, at Herning har flere unge på offentlig forsørgelse end landsgennemsnittet. Og så betaler Hernings virksomheder mindre i selskabsskat end landsgennemsnittet og mindre end virksomhederne i de andre kommuner i Region Midtjylland. Ringkøbing-Skjern afleverer eksempelvis selskabsskat til os.

Desuden er der markant flere førtidspensionister end landsgennemsnittet. Det kniber desværre også med at få de unge til at gennemføre de uddannelser, de har påbegyndt. Flere dropper ud end på landsplan. Herning er den kommune i Region Midtjylland, der forholdsmæssigt har tredjeflest hjemløse og tredjeflest indvandrere og efterkommere. Det er en udfordring, fordi indvandrer og efterkommerne har en markant lavere erhvervsfrekvens og dermed i højere grad lever af offentlig forsørgelse. Kun 59 procent af de mandlige efterkommere fra Herning er i arbejde. Det er under landsgennemsnittet. Dette vil man erfare, hvis man dykker ned i beskæftigelsesudvalgets dagsorden fra 15. april 2020.

Det er realiteterne. Det bør Venstre erkende, så vi kan begynde at gøre noget ved kendsgerningerne.

Sidst vil jeg tilføje, at det er korrekt, at Borgerlisten havde en højere finansiering i vores budgetforslag for 2020, og vores vurdering holdt stik, idet vi fik det, vi havde kalkuleret med. Desuden havde vi håndteret de udfordringer, der er på handicap og psykiatri samt tilført massive velfærdsløft til daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje. Jeg synes også, at Anne Mette Bang Rasmussen glemmer at fortælle, at man en måned efter budgetforliget lagde en ekstra buffer ind i budgetforliget på over 30 millioner kroner om året. Måske fordi forligspartierne var klar over, at budgetterne ikke kunne holdes?

Desværre blev det ikke vores budgetforslag, men forligspartiernes der blev vedtaget. Det betyder, at vi nu har nødlidende områder, der for fleres vedkommende vil betyde underskud efter endt regnskab og dernæst nye besparelser.

Derfor kære venner. Hvis vi fortsætter ad forligspartiernes vej, og de får samme magt efter valget i 2021, så ser det rigtig skidt ud for Herning Kommune.

Det handler om prioritering.

Læs også
Borgerlisten: Vi bør styrke ældreområdet