Tilbagetur: Landsbyen havde fæstningsanlæg

Jernalderlandsbyer har ikke været ualmindelige, men det var usædvanligt, at de var befæstede. Det historie-interesserede naturmenneske Svend Aage Madsen har været på tur i nærområdet

24. juli 2020, 12.47

Man behøver ikke at tage så langt væk for at se borg- og voldanlæg. Svend Aage Madsen har været på tur lige uden for kommunegrænsen. Foto: Privatfoto

VILDBJERG/HOVER Næsten lige uden for vores kommunale gadedør findes en lille, men noget overset historisk perle.

I slutningen af 1970-erne opdagede arkæologer ved overflyvning konturerne af noget, der mindede om et voldsted lidt sydvest for landsbyen Hover i det vestjyske.

I første omgang blev der ikke gjort noget ved opdagelsen. Det var først omkring år 2000, man besluttede sig for at finde ud af, hvad jorden gemte.

Udgravningerne afslørede en jernalderlandsby fra omkring år 100 før vores tidsregning.

Dette var der i sig selv ikke noget bemærkelsesværdigt ved, idet der på det tidspunkt fandtes utallige landsbyer hen langs med landets vandløb.

Det var såkaldte randbebyggelser, hvor byen blev lagt oppe på kanten af ådalen, så man var nær det livgivende vand til både mennesker og dyr. Samtidig kunne man på det fugtige areal ned mod åen bjerge vinterfoderet til kreaturerne, mens der på den anden side af landsbyen blev anlagt kornmarker ud mod de åbne hedearealer.

Korsvejen

Det specielle ved Lyngsmose var, at arkæologerne fandt ud af, at stedet havde været befæstet, hvilket efter danske forhold var noget helt unikt, da man her i landet kun har kendskab til en lignende opbygning i Borremose ved Års i Himmerland.

Bebyggelsen her blev lagt strategisk rigtigt ved en korsvej, der krydsede Hover Å, hvilket også tidligere generationer havde ment var et godt sted, idet der i nærområdet er ikke færre end 13 gravhøje fra yngre stenalder og begyndelsen af bronzealderen.

Ved udgravningerne fandt man ud af, at bebyggelsen havde bestået af 15 langhuse og to mindre bygninger, der lå på et rundt afgrænset område, der arealmæssigt cirka svarede til en nutidig fodboldbane.

Spidse træpinde

Rundt om landsbyen var der gravet en voldgrav, der var forsynet med spidse træpinde i bunden, som skulle såre og dermed være med til at stoppe angriberne.

Den opgravede jord blev kastet ind mod bebyggelsen og kom derved til at danne en vold, hvorpå der blev opsat et palisadeværk bestående af svære træplanker og støttestolper.

Volden blev i hver af de fire verdenshjørner brudt og udstyret med en port, ligesom i de senere vikingeborge.

Inde bag den beskyttende voldgrav boede der mellem 100 og 150 mennesker sammen med deres dyr, og til daglig fungerede landsbyen som alle andre landsbyer hen gennem Hover ådal.

Men i ufredstider kunne forsvaret hurtigt mobiliseres samtidig med, at andre mennesker i området kunne søge beskyttelse i fæstningen.

Fantasi på langfart

I dag har man på en fin måde antydningsvis rekonstrueret området, så der er mulighed for at lade fantasien drage på langfart med hensyn til både synsindtryk, lugte og lyde.

Volden med de fire åbninger er genopført, hvor den oprindeligt lå, mens landsbyens huse med hensyn til størrelse og indbyrdes beliggenhed er synliggjort ved hjælp af opbyggede og tilrettede jorddynger.

Desuden har man opbygget en mindre del af befæstningen bestående af voldgrav, vold og palisade.Endelig ligger det i et naturskønt område.