Debatindlæg: Indflydelse i lokalpolitik

9. december 2019, 12.30

Peter Villadsen. PR-foto

BUDGET Jeg svarer lige en sidste gang på Borgerlistens angreb på SF og på Allan Mikkelsens spørgsmål om, hvordan man laver et budget.

Jeg kan forstå på Lone Nielsen, at hun aldrig har oplevet at have så stor politisk indflydelse som nu. Fakta er, at Borgerlisten ingen - som i INGEN - som helst indflydelse har på noget som helst. Det er syv partier og en dygtig løsgænger, der sidder omkring et forhandlingsbord, der træffer beslutninger, og det er 28 byrådsmedlemmer, der driver politikken i det daglige.

Hvad Borgerlisten mener, spiller ingen rolle - heller ikke her.

At Borgerlisten som rendyrket protestparti i deres selvforståelse tror, at man kan få indflydelse ved at stå uden for er lige så urealistisk som deres to seneste budgetforslag, hvor de det ene år smadrer hele beskæftigelsesindsatsen og det andet år bruger over 100 millioner af kommunekassen hvert år - med den konsekvens, at man efter et par år skulle ud i en gigantisk sparerunde med fyringer af pædagoger, lærere, sosu-assistenter, handicaphjælpere og andre kernevelfærdsmedarbejdere.

Allan Mikkelsen skriver i Herning Folkeblad, at når SF i budgetforhandlinger sætter sine fingeraftryk på et budget, må andre partier herunder Venstre være imod. Sådan foregår det ikke i politik. Det er velkendt, at når jeg går til budgetforhandlinger på vegne af SF, ønsker jeg noget rødt, noget grønt og noget til børnene.

SF’s medlemmer har på medlemsmøder haft mulighed for at komme med konkrete forslag, og jeg har et kommunalpolitisk program, som jeg følger.

Hvert parti møder op med sine prioriteringer og i et tillidsfuld og konstruktivt forhandlingsforløb, hvor bølgerne altid går højt, lykkes det som regel at indgå kompromisser, som alle kan se sig selv i.

Jeg ved godt, at det ofte er nemmest at se verden sort-hvid, men også i politik er verden nuanceret.

At SF går ind for noget, betyder ikke nødvendigvis, at andre er imod. Når SF foreslår en særlig indsats over for skolevægring, bliver der lyttet, og i det konkrete tilfælde blev der afsat penge til en fremskudt socialrådgiverfunktion og indkøb af fraværsrobotter.

Jeg havde gerne set flere penge til dette, men det var det højst opnåelige denne gang.

Sådan arbejder man politisk, når man repræsenterer et løsningsparti, der »søger indflydelse og går pragmatisk til det politiske arbejde« som Pia Olsen Dyhr siger på SF’s hjemmeside.

Nu ved jeg ikke, hvor meget Allan Mikkelsen følger med i politik, men hvis man ikke kan se forskellen på SF og andre partier, så må det være et udtryk for, at man ikke er helt opdateret. SF siger ja til ting og SF siger nej til ting. Hvis man er optaget af det sidste, kan man blot møde op på næste byrådsmøde.

Afslutningsvis spørger Allan Mikkelsen, hvor mange penge der er sat af til de forskellige SF fingeraftryk.

Jeg vil ikke trætte med tal, men blot henvise til budgetforliget for 2020, hvor man kan finde tallene.