CO2 - Klima - Etik

18. oktober 2019, 13.06

KLIMA Da jeg blev født, skete det en vinternat ved petroleumslampens skær. Der var som i meget store dele af landet ikke indlagt elektricitet til trods for, at mine forældre ellers ikke var bagud i udviklingen.

Skulle vi besøge slægt og venner skete det med to små norske heste for en fjedervogn, og familien boede højst 15-20 kilometer fra mit hjem.

I de 40 år min far drev landbrug, tror jeg, han hvert år sov 365 nætter i sin egen seng. Han var vist ikke hjemmefra en nat i større omfang, end der var skuddage i den periode.

Dengang lærte jeg, at vi danskere talte fire millioner, og at verdens befolkning var 3 milliarder mennesker.

Siden da er disse tal steget, og det sidste fordoblet. Selvom store dele af verdens befolkning lever under forhold, som beskrevet ved min fødsel, er CO2 udviklingen tiltaget enormt i min levetid. Mon det slår til, at den har fulgt befolkningstilvæksten i verden? Og den udvikling er der vist ikke planer om at stoppe.

I hvert fald vil verdens befolkning i dag udspyde dobbelt så meget CO2, som den gjorde ved min fødsel. De skal jo ånde, og kan ikke gøre det mere effektivt nu end før.

En effektiv mulighed for at nedbringe CO2 belastningen vil derfor være at reducere verdens befolkning. Dette vil bare være en uetisk tanke.

Jeg tror, der i Danmark var flere køer ved min fødsel end i dag. Disse er jo pt. udskældt for deres klimabelastning, selvom denne sektor måske med udviklingen er blevet relativt mindre belastende for klimaet.

De mange krumspring, man gør i dag for at være »klimaneutral, miljøvenlig, bæredygtig«, er nok i høj grad affødt af filosofiske betragtninger og et skønmaleri, når man beskriver resultaterne. Fakta er, at udviklingen har ført belastningerne med sig og herunder særligt det stigende antal mennesker, som alle - det ses blandt andet af flygtningesituationen - ønsker et løft i livskvalitet. Et sådant løft tager yderligere belastning med sig.

Måske var Kinas et-barnspolitik en rationel tilgang, men viger vi tilbage for den af etiske grunde?

Man drøfter ofte om økonomi eller natur skal have forrang. Men hvordan er det med etik og klima?

Jeg indrømmer, at det er et minefelt, men er de kommende generationer opmærksomme på de sammenhænge og relationer, som er beskrevet her?

Tør man tænke og tale i de nævnte baner? Der er da et dilemma her.