Hvorfor er islam intet problem i Polen?

25. september 2017, 13.00

Morten Messerschmidt.

ISLAM Da islamister brugte køretøjer til at meje fodgængere ned i Nice, Berlin, Stockholm, London og senest Barcelona, gik mine tanker tilbage til den gamle polske kongeby Krakow, som jeg besøgte sidste år. Islamiske indvandrere kunne sagtens finde en undskyldning til at sprede død og rædsel på hovedstrøget Floryanska - men det sker sandsynligvis aldrig.

Hvad kan de i Krakow, som de ikke kan i Paris, Stockholm og Bruxelles?

Hvorfor er der ingen boligkvarterer i Polen, som er overtaget af muslimer på offentlig forsørgelse? Hvorfor er der ingen kønsopdelte svømmehaller, ramadan i skolerne, halalmad i børnehaverne, imamer i fængslerne, modersmålundervisning eller statsbetalte muslimske friskoler? Hvorfor har Polen med 38 millioner indbyggere ikke leveret én eneste hellig kriger til Syrien, mens Sverige med 10 millioner har sendt 165 derned? Hvorfor får polakkerne ikke brændt deres biler af på stribe? Hvorfor er der ingen muslimske gadebander, og hvorfor sidder polske politikere ikke og vrider hænder og jamrer over, at de desværre ikke kan smide vaneforbrydere og terrorister ud af landet, fordi »menneskerettighederne« forhindrer det?

Ja, hvorfor mon?

I EU er det højeste mode at hakke på polakkerne. De er usolidariske, lyder det, for de vil ikke lade Bruxelles bestemme, hvor mange, der skal have asyl i Polen, og så får EU ingen »fælles-europæisk løsning på flygtningekrisen«.

Men kan man bebrejde polakkerne, at de siger nej til den masseindvandring, som de jo kan se er ved at nedbryde store dele af Vesteuropa?

Polen er et hårdt prøvet land, brutalt parteret og samlet igen efter enorme ofre. Nu er Polen en demokratisk republik, som nok kan have sine egne sociale problemer, vaner og regler, som adskiller sig fra vores. Men måske vil hele Europa engang se tilbage og indrømme, at polakkerne gjorde det rigtige, dengang i 2017, da de sagde »Mere Polen - Mindre EU?«