Absurd dato-tyranni i landbruget

4. august 2020, 13.36

Hans Aarestrup. Foto: PR-foto

TIDSFRIST Teori og praksis falder ikke altid i hak.

Det ved man alt om hos danske landmænd - som i denne tid høster på livet løs og absolut ikke beklager sig over arbejdsmængden, men som til gengæld endnu engang er underlagt myndighedernes absurde datotyranni: Tåbelige frister for såning af efterafgrøder gør, at landmænd kan vælge mellem at høste umodent korn eller at blive skåret i gødningskvoten. Fordi embedsmænd, der lever fuldstændig afkoblet fra naturen, tilpasser reglerne deres egen magelighed.

Årets sommerferie gik for min families vedkommende til Tyskland. Her tænkte jeg tilbage på min studietid i Berlin anno 1990, hvor vi lærte om det bureaukratiske landbrugssystem i DDR: Her var planteavlsbrugene på flere tusind hektar og alligevel fælles om agrokemiske centre, der stod for gødskning og sprøjtning. Alt foregik efter en nøje planlagt opskrift og kalender, uanset om der var behov for behandling eller ej - og uanset om vejret var til det eller ej. Myndighederne havde besluttet, hvad der skulle gøres, og hvornår det skulle gøres.

Resultaterne var naturligvis derefter. På hvert landbrugskollektiv var der typisk ansat fire mand med en længerevarende teoretisk uddannelse til at foretage registreringer i marken. I gennemsnit blev der på hver mark registreret 110 parametre, som man naturligvis altid tilpassede forventningerne, så man ikke fik bøvl med staten.

Dengang troede jeg, at DDR var langt bagefter udviklingen i Danmark - hvor den enkelte selvejerbonde sørgede for at optimere udbytte og minimere omkostninger til gødning og kemi.

Men måske østtyskerne desværre i virkeligheden var 30-40 år foran os?

Gid danske landmænd kunne koncentrere sig om det, de er bedst til: At lave nogle af verdens sundeste, sikreste og mest velsmagende fødevarer - i stedet for uafbrudt at skulle tage hensyn til rigide, verdensfjerne skrivebordsregler.