Mindeord: De nære ting prægede hendes liv og tilværelse

22. juni 2021, 12.16

Asta Svinth Tolstrup - her ved sin 90-års­fødselsdag - er død på Grønneparken i Ikast. Foto: PRivatfoto

MINDEORD Egon Tolstrup har på familiens vegne sendt mindeord om Asta Svinth Tolstrup, Isenvad, der er død i en alder af 92 år:

Torsdag 17. juni 2021 sov vores mor, Asta Svinth Tolstrup, stille ind på Grønneparken i Ikast efter et langt og godt liv. Hun blev 92 år og var til sit sidste åndedrag omgivet af de fleste af sine allernærmeste.

Mor blev født på slægtsgården Bjelskov i Julianehede i Engesvang Sogn som den yngste af 11 søskende og har altid bevaret stærke og dybe relationer til slægten.

Efter endt skolegang kom hun ud at tjene og var blandt andet i huset hos sin søster og svoger i Gammelager. Det var her, hun mødte vores far, Karl, som var søn på nabogården, og de to fattede hurtigt sympati for hinanden. Det udviklede sig til et livslangt kærlighedsforhold, de blev gift i 1952 og overtog fars forældres gård i Toftlund, hvor de stiftede familie, og vi fire drenge kom til.

Hun faldt godt til i sin nye familie, ligesom hun også var vellidt og respekteret blandt naboer i Toftlund og siden Isenvad.

Hele familien hjalp til

Far dyrkede et alsidigt landbrug med gennem tiden kreaturer, svin, heste, pony, høns, kaniner, ænder og selvfølgelig hund og kat.

Mor var medhjælpende hustru og husmor og var således med både ude og inde. Vi drenge hjalp også til efter bedste evne; det lå dem meget på sinde, at vi fik lært værdien af at gøre gavn for lommepengene - eller månedsløn, som det hed derhjemme - og hvis man en enkelt gang forsøgte at gemme sig og skulke for pligterne (og der var gode gemmesteder nok), så kunne der godt bruges mere tid på at finde os, end det havde taget selv at udføre opgaven.

Vi har haft et barndomshjem med nærvær i højsædet, og lektier blev ofte lavet ved køkkenbordet, mens mor lavede mad. Mor og far var altid hjemme og var sammen med os, og vi fik lov at være med alle steder. Det var vigtigt for dem, at der var plads til både leg og pligter, når vi var med ude og inde, og på den måde blev vi stille og roligt indført i arbejdsopgaver i stald, mark og husholdning.

Når mor lavede mad, foregik det på den traditionelle facon. Alt blev lavet fra bunden, om det så var suppen, farsen, leverpostej, saft eller syltetøj. Og var der levninger efter middagsmaden, så forstod hun altid at få dem brugt godt i en ny ret.

Bedst i hjemlige omgivelser

Mor var et musikalsk menneske, og hun sang ofte af hjertens lyst til kartoffelskrælning og strygning, og med seks mennesker i husstanden var der jo god tid til at synge for og med os. Selv husker jeg »I Østen stiger solen op« som den første sang, jeg lærte derhjemme i køkkenet, og på den måde har hun også formået at plante en spire af sangglæde i os.

En af mors musikalske favoritter var sangen »De nære ting«, og det var i mange henseender også de nære ting, som prægede hendes liv og tilværelse. Hun var ikke til de store udlandsrejser, hun var glad og veltilpas i de hjemlige omgivelser. Men hun nød også familiebesøg i Taulov, Sdr. Bjert, Silkeborg og Skive og den årlige tur til Vesterhavet. Først i sin alderdom på Grønneparken prøvede hun i sit voksenliv at overnatte hjemmefra på en ferie, da plejehjemmet havde arrangeret et ophold i sommerhus i Grenaa.

Forkælelse uden rosiner

Mor har altid levet i troen på sin Gud og Frelser, og hun har sammen med far haft sin faste gang i kirke og missionshus, ligesom hun også var aktiv i kvindekredsen, så længe det var muligt. Hun var sjældent den, som tog ordet ved disse lejligheder, men hun var altid parat, når der skulle bages til et arrangement, og hendes velsmagende kringle med rosiner var velkendt i Isenvad og omegn. Men da hun fik en svigerdatter, som ikke brød sig om rosiner i bagværk, blev der vist hensyn og også altid bagt en halv stang uden rosiner, for som hun sagde: Når du har din egen mor helt nede på Lolland, så må du godt forkæles lidt ekstra! Sådan var hun også.

Familiens samlingspunkt

Gården derhjemme på Toftlundvej og sidenhen huset på Skolevænget i Isenvad blev det naturlige samlingspunkt, når vi rendte sammen til eftermiddagskaffe om søndagen. Der er spist uendelige mængder af lækkert hjemmebag - farmorboller, vandbakkelse, franske vafler, søndagslagkage, lynkager osv. - rundt om kaffebordet, når store og små var forsamlede.

Slægten og familien har altid stået mors hjerte nær. Hun har fulgt med i søskendebørns (og deres børns) liv, mærkedage er noteret i hendes kalenderbog og husket. Men ikke mindst har den nære familie - børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn - haft en særlig stor plads i hendes og fars hjerter. De har altid glad taget imod, når der har været behov for børnepasning. Mange timer har de nydt at pusle om børnebørnene, vise dem dyrene, bage med dem, spille spil, putte fingerbøl osv. Var der noget, som drillede, havde hun også altid et lyttende øre parat til store og små. Altid har mor og far elsket at samle generationerne om sig i hjemmet, hygge og bare være sammen. Endog i mors tid på Grønneparken har det været fast skik, at hele familien var inviteret til jul og til fødselsdag i husets samlingssal, da det kunne lade sig gøre, før covid-19 satte begrænsninger. Så sad hun for bordenden og nød hyggen og snakken fylde rummet.

Med øje for den gode snak

Et særligt skriftsted fra Romerbrevet har mor altid båret med sig: »Lægger vind på gæstfrihed!« (fra den gamle oversættelse). Når hun så ud ad køkkenvinduet, at en bil nærmede sig, var kaffen hurtigt sat over, før gæsten nåede gårdspladsen.

Gæstfriheden kom også postbuddet, mælkemanden, håndværkeren, maskinstationens folk og selv dyrlægen til gode, og de blev som den naturligste ting i verden budt ind til kaffetid og middagsmad, når de var på besøg.

Og når mor og far skulle til kirke og missionshus skete det ofte, at boller og kringle var taget op af fryseren og lagt til optøning, før de kørte af sted, hvis mor vidste, at det var et arrangement uden kaffe. Så var der gerne en lille flok gæster med hjem til aftenkaffe bagefter. Gik der gæstebud ud, så havde hun altid med i tankerne at invitere gæster, som hun vidste ville snakke godt sammen, så alle kunne gå hjem og have haft en god aften.

Fokus på det gode i livet

Vi vil altid huske mor som et kærligt, glad og taknemmeligt menneske. Hendes fokus har altid været på det gode i livet, hvor det at glæde andre kom forud for hendes egne ønsker. Selv når sygdom og trængsler ramte hende, holdt hun modet og livsglæden oppe og beklagede sig sjældent.

Da far blev syg og kom på plejehjem i Klovborg og siden på Grønneparken, besøgte hun ham trofast dagligt indtil hans død for 13 år siden.

Hendes sidste fem år af et langt og godt liv tilbragte hun efter eget ønske på Grønneparken. Her var hun glad for at bo, og også her så hun en opgave i at være noget for de beboere, som havde det sværere end hende selv, og hun fortalte glad om, hvor søde personalet altid var mod hende.

For et års tid siden blev hun ramt af en blodprop i hjernen, og det gjorde kommunikationen vanskeligere, og samtidig blev det en tid, hvor covid-19 satte begrænsninger for samværet med familien, men når det var muligt og til det sidste nød hun fortsat besøgene fra familiens ældste og ikke mindst de alleryngste.

Mor efterlader sig fire sønner og svigerdøtre, otte børnebørn og syv oldebørn.

Æret være mors minde.

Indlæser debat...