Hvorfor landbrugsstøtte?

23. februar 2021, 12.35

Peter Bohsen Jensen. Foto: PR-foto

FØDEVARER Den fælles landbrugspolitik med støtte til fødevareproduktionen blev indført i EF, senere EU, i lyset af erfaringerne fra Anden Verdenskrig med ét ønske: Aldrig mere skal Europa sulte. Det er lykkes - i nogle perioder temmelig godt.

Landmanden får stadig tilskud til fødevareproduktionen fra EU. Tilskuddet ligger helt på niveau med hvad andre OECD-lande giver. Siden 1986 er den samlede støtte til EU’s landmænd halveret.

Som det er nu, hvor alle lande giver landbrugsstøtte, er den nødvendig også i EU for at være konkurrencedygtig - jo mere der reduceres i støtten i EU - eller ensidigt i Danmark - jo sværere bliver det for landmænd herfra at sikre en fødevareproduktion i top.

Støtten betyder stadig, at vi europæere har en fødevaresikkerhed, det vil sige, der er mad til alle i Europa samtidig med den betyder billigere fødevarer og et konkurrencedygtigt europæisk landbrug, der gør det muligt også at eksportere.

EU’s landbrugsstøtte er siden 2003 blevet betinget af, at landmanden overholder en række krav for dyrevelfærd, miljø, fødevaresikkerhed og sikring af, at landbrugsjorden holdtes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Det kaldes krydsoverensstemmelse og betyder, at hvis ikke landmanden overholder kravene, bliver landbrugsstøtten reduceret. Den politik giver en garanti til forbrugeren for fødevarernes og miljøets kvalitet.

En del af de samlede afsatte midler til landbrugsstøtte går til udvikling af landdistrikterne.

Hvor meget der skal flyttes fra det ene område til den anden, kan de enkelte lande i høj grad selv bestemme. EU sætter dog et maksimum for hvor meget, der må flyttes. Denne overflytningsmulighed er til diskussion i øjeblikket sammen med hele EU’s landbrugspolitik. Jo mere man flytter, jo sværere bliver det for landmanden at producere til en konkurrencedygtig pris.

Derfor lyder spørgsmålet: Vil man fortsat være med til at sikre forbrugerne fødevarer af dansk/europæisk standard? Vil man fortsat med rimelighed kunne stille høje krav til landmanden om miljø-, dyrevelfærds- og fødevarestandarder? Vil man fortsat have et levende og eksporterende fødevareerhverv i EU og Danmark? Hvis svaret er ja - så skal EU fortsat prioritere fødevareproduktionen i deres budget.