Vindmøller: Særregler diskriminerer borgere

10. august 2019, 07.00

Jan Hylleberg.

VINDMØLLER 7. august kunne man læse et debatindlæg, hvor skribenten roste Ikast-Brande Kommunes beslutning om at indføre særregler rettet mod vindmøller. Særregler, som lægger op til, at afstanden mellem nye vindmøller og omkringliggende huse skal være fem, seks 12 gange møllehøjden. Jeg har flere gange opponeret mod Ikast-Brandes beslutning og lignende beslutninger i andre kommuner, da kommunale særkrav er i direkte modstrid mod den måde, som planlægning for infrastruktur i Danmark bør foregå på.

Danmark er et retssamfund, hvor staten udstikker rammerne for planlægning, og processen for borgerhøringer, klage- og kompensationsmuligheder mm. er sat i system. Det skal vi være glade for, da det sikrer, at alle borgere stilles ens og at der er en kendt spilleplade for borgere, virksomheder og embedsmænd på tværs af landet. Det underminerer særkrav.

I Ikast-Brande taler man f.eks. om en anbefaling om fem, seks eller 12 gange møllehøjde og nogle vil stille sig spørgende overfor denne forskelsbehandling. Anbefalinger og politiske hensigter er flydende grænser og gør det mindre gennemsigtigt for alle involverede parter. Samtidig bliver det sværere at gennemføre den grønne omstilling, som kommuner, borgere, myndigheder og politikere kæmper for over en bred kam.

Som del af energiaftalen fra 2018 foregår netop nu et politisk arbejde på Christiansborg med at reformere rammerne for etablering af vedvarende energi. Det betyder bl.a., at der vil blive indført en salgsoption, så ejendomsejere inden for en vis afstand af f.eks. vindmøller, der måtte føle sig generet af naboskabet til grøn energiteknologi, kan afhænde deres ejendom til projektejeren.

Samtidig etableres en ny ordning, så kommuner og lokalsamfund får del i økonomien omkring den grønne infrastruktur. Dette er endnu et eksempel på, hvordan vi i Danmark går forrest, da man med disse ændringer også giver flere fordele og rettigheder til dem, der bor tættest på den grønne omstilling.

Når vi skal have meget mere grøn omstilling med vind, sol, biogas mm., så kan vi ikke adskille borgerne fra den grønne omstilling. I stedet handler det om at designe fælles nationale planlægningsregler, hvor de, der bor tættest, vinder mest på sameksistensen med den grønne infrastruktur.

Jeg håber, at der i forlængelse af de kommende, forbedrede planlægningsregler kommer en klar udmelding fra Folketinget om, at kommunale særkrav på energiområdet ikke er vejen frem. Den linje ses bl.a. på vejområdet, hvor et ønske om et kommunalt særkrav med lavere hastigheder på motorvejene omkring København blev afvist tidligere på året.

Opgaven med grøn omstilling er en bunden opgave, også selvom klimaindsatsen medfører debat lokalt.