Forsvarsforbehold - ingen garanti for en ny folkeafstemning!

Udgivet:16. maj 2022, 12.56

Læsetid:3 minutter

Af Martin Rosenørn. Holmparken 22 2. tv, Herning, cand.jur.

VALG I 1992 ønskede et flertal i Folketinget, at Danmark skulle tilslutte sig EU. Der blev afholdt en folkeafstemning, og det blev et nej.

SF påtog sig det tunge ansvar og redede hele det europæiske samarbejde med det nationale kompromis og de fire forbehold. Af hjertet tak! Siden da, er der sket tre ting:

Poul Nyrup Rasmussen forsøgte at afskaffe Euroforbeholdet og fik et nej! EU adopterede det danske statsborgerforbehold og fik indskrevet i traktaterne, at EU-borgerskabet ikke står i stedet for de nationale borgerskab. Lars Løkke Rasmussen forsøgte af få afskaffet retsforbeholdet og fik et nej!

Nu er det så det sidste forbehold, der står for tur.

Ved de to seneste forbeholdsafstemninger er ja-siden kommet med påstande, der skulle berolige eller skræmme os til at stemme ja. Disse påstande har historien tilbagevist. Euroforbeholdet holdt os fri af det græske gældshelvede og har vist sig at være en overskudsforretning. Og Danmark er ikke blevet de pædofiles paradis, og det lykkedes faktisk at få en ordning med Europol.

I år har ja-siden beroliget os med, at der ikke er en EU-hær, der kommer ikke en EU-hær, og hvis der gør, så skal vi i Danmark havde en folkeafstemning. Desværre er påstand nummer to og tre forkert!

For det første kom det frem på Europadagen, hvis ikke det var fremme før, at stærke kræfter i Europa ønsker og arbejder for at skabe en EU-hær. Blandt fortalerne er præsident Macron og kommissionsforkvinde von der Leyen.

For det andet er vi på ingen måde sikret en folkeafstemning om kommende traktatændringer.

Afgivelse af suverænitet bliver behandlet i Grundlovens § 20 stk. 1:

»Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.«

Stk. 2.: »Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.«

Det fremgår klart, at 5/6-dele af Folketinget kan afgive suverænitet uden en folkeafstemning.

Udenrigsministeren og andres løfter er kun det - løfter! Vi borger kan ikke støtte ret på dem, og hvis de løber fra løfterne, er der intet vi kan gøre. Folketingsmedlemmer er kun bundet af deres egen overbevisning:

§ 56: »Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«

Men hov! - der er nogen, der har snakket om at vedtage en lov om folkeafstemning, hvis Danmark skal afgive mere suverænitet på forsvarsområdet.

Desværre har det ingen betydning. Ifølge Grundlovens § 20 har Folketinget RET til af at afgive suverænitet, hvis der er 5/6-del flertal. Det kan en simpel lov ikke ændre på lige så lidt, som en simpel lov heller ikke kan fjerne vores forsamlingsfrihed eller vores ret til fri skolegang (henholdsvis § 79 og § 76 i Grundloven). Folketingsmedlemmerne er ikke bundet af en grundlovsstridig lov, og selvfølgelig kan borgerne ikke støtte ret på den. Endelig kan et simpelt flertal i et fremtidigt Folketing sammen med regeringen bare afskaffe en almindelig lov.

Den eneste måde at give en garanti på en folkeafstemning ved suverænitetsafgivelse, er at vedtage garantien efter reglerne for grundlovsændringer i Grundlovens § 88. Det vil sige, at loven skal vedtages i Folketinget, der skal udskrives folketingsvalg, det nyvalgte Folketing skal vedtage loven igen UDEN ændringer, og til sidst skal loven så til en folkeafstemning, hvor et flertal af de afgivne stemmer og 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme for. Og så skal Dronningen selvfølgelig også underskrive loven. Nøjagtigt som da vi ændrede tronfølgeloven.

Men det kan man ikke nå, inden 1. juni. Jeg siger det bare.

Ja-siden siger, at vi ikke har behov for forbeholdet, og at vi vil få en ny folkeafstemning, hvis de tager fejl.

Vi kan konstatere helt objektivt, at vi har behov for forbeholdet, og at vi på ingen måde kan være sikker på at få en ny folkeafstemning.

Indlæser debat