Kommuner bryder lov om at inddrage børn i egne sager

Inden børn bliver anbragt, skal de selv høres til sagen. Det sker dog langtfra altid, viser nye tal.

8. juli 2020, 22.23

Børn har ikke altid noget at skulle have sagt i deres egne sager ved kommunen. Det viser tal fra Ankestyrelsen. Børn skal ellers høres, når det gælder eksempelvis anbringelser, så kommunen er mere sikker på at træffe en korrekt afgørelse. (Arkivfoto).

KØBENHAVN Inden et barn bliver anbragt uden for hjemmet, skal kommunen have en snak med barnet, der har ret til at blive inddraget og hørt i sin egen sag.

Men det er langtfra altid, at børnene bliver hørt.

Det skriver Information på baggrund af tal fra Børnesagsbarometret, hvor Ankestyrelsen årligt undersøger kommunernes sagsbehandling, når det kommer til området for udsatte børn og unge.

Styrelsen har tjekket 717 sager. I 45 procent af dem har der ikke været en børnesamtale før anbringelsen eller familiebehandlingen.

Desuden overholder kommunerne i en række tilfælde heller ikke, at der skal være lavet en børnefaglig undersøgelse inden for fire måneder. Deadlinen blev brudt i 66 procent af de 330 sager, hvor det var et krav.

Hanne Hartoft er jurist og forsker i børneret på Aalborg Universitet. Hun kalder tallene "alarmerende høje" og frygter, at der bliver truffet forkerte afgørelser, når børnene udelades.

- Hele tænkningen omkring iværksættelse af foranstaltninger handler om, at man vil tilbyde noget hjælp og se en forandring. Det er svært at forestille sig, at det lykkes optimalt, hvis barnet ikke er en del af processen, siger hun til Information.

Kommunernes Landsforening (KL) erkender, at tallene viser et problem.

Thomas Adelskov (S), der er formand for KL's socialudvalg, mener, at KL skal sende et klarere signal til kommunerne om, at det er vigtigt at få børnene med i processen.

Tallene kommer ikke bag på Ditte Brøndum, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Sådan har de nemlig set ud i en række år. Hun mener dog ikke, at problemet løses ved at få større fokus på inddragelse i kommunerne.

- Vores medlemmer, socialrådgiverne, er en af de mest pressede faggruppe i landet, og det er særligt slemt for dem, der arbejder på familieområdet. Så længe det ser sådan ud, vil der ske fejl, og det vil være svært at få inddraget tilstrækkeligt, siger hun til Ritzau.

For at få børnene mere ind over skal de flere sagsbehandlere til, der skal være mere efteruddannelse, og særligt i de større sager bør der være to om opgaven, så man kan sparre, vurderer Ditte Brøndum.

Socialminister Astrid Krag (S) påpeger, at området er ved at blive undersøgt.

- Vi er i gang med et systemtjek: Er det overhovedet indrettet på barnets præmisser? Systemet er nok for langt hen ad vejen indrettet på voksenpræmisser, siger hun til dagbladet.

Eksempelvis skal der i højere grad følges op på anbringelser af børn. Det bliver heller ikke gjort i alle tilfælde, viser Børnesagsbarometret.

/ritzau/