Embedsfolk og styrelse forsøgte forgæves at advare mod hastelov

Lækkede dokumenter til økonomiudvalget viser, at embedsfolk prøvede at advare mod lov, skriver Zetland.

Udgivet:10. juni 2023, 12.55

Læsetid:2 minutter

Embedsfolk og Energistyrelsen forsøgte at advare, inden en hastelov om indefrysninger af energiudgifter til virksomheder blev vedtaget sidste år. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

4 måneder siden

KØBENHAVN Både embedsfolk og Energistyrelsen advarede, da den socialdemokratiske regering sidste år ville haste en lov om indefrysninger af energiudgifter til virksomheder igennem.

Det skriver Zetland på baggrund af en række lækkede dokumenter, der er tiltænkt regeringens økonomiudvalg.

Af dokumenterne fremgår det, at embedsfolk skrev, at den kommende hastelov havde mindst 16 fundamentale problemer. De skrev også, at en "hasteproces øger risikoen væsentligt for fejl og mangler".

Energistyrelsen skrev desuden, at der manglede en faglig begrundelse for den forhastede proces. Styrelsens embedsfolk advarede også om, at der ville være en "meget høj risiko" for "utilsigtede problemer" i forbindelse med loven, skriver Zetland.

Loven skulle ifølge regeringens plan vedtages senest 4. oktober sidste år. 5. oktober sidste år udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) folketingsvalg.

Zetland skriver, at loven ikke blev en succes, fordi finansieringen ikke holdt, og loven blev brugt meget mindre, end man havde regnet med.

I dag er loven blevet ændret markant, skriver mediet.

Jørgen Grønnegaard Christensen, der er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet har læst de dokumenter, som Zetland er i besiddelse af.

Han kalder sagen "dybt problematisk".

- Det illustrerer, at hastigheden i den grad er et problem. Den har konsekvenser for involveringen af de berørte, for inddragelsen af ekstern sagkundskab, og så spolerer den også muligheden for en kritisk demokratisk debat.

- I sidste ende går det, som vi kan se her, ud over lovkvaliteten. For det, at man må ind og ændre loven ret radikalt efter så kort tid, det er altså dybt problematisk, siger han til Zetland.

Djøfs formand, Sara Vergo, mener heller ikke, at det er optimalt.

- Hvis ikke både regering og Folketing vågner op til dåd og tager et opgør med politik og forvaltning på speed, får vi dårlig lovgivning, og vi graver tillidskløften mellem borgere og politikere endnu dybere.

- Det kan vores folkestyre ikke holde til, siger hun.

Djøf er fagforening for økonomer og jurister.

Statsministeriet, Klimaministeriet og Erhvervsminister har afvist at give interview til Zetland om sagen. I skriftlige svar skriver Klimaministeriet og Erhvervsministeriet, at det var nødvendigt at haste loven igennem, inden fyringssæsonen startede.

/ritzau/