Hjælp SOS Børnebyerne til at give svigtede børn en mor og et håb

8. maj 2021, 13.42

Foto: Adobe Stock Photo

INDSAMLING På søndag er det mors dag, og det fejres på mange måder med gaver og opmærksomhed. Jeg vil ønske, at den opmærksomhed kan strækkes ud til de børnebymødre, som i SOS Børnebyerne over hele verden er det kærlige samlingspunkt for de mange børnebyfamilier, hvor børn, der af mange årsager kan være svigtet, udsatte og alene, får en opvækst i kærlige og trygge omgivelser med skolegang og fritidsliv, som børn bør have det.

Jeg har været fadder for et barn i et af verdens fattigste lande, Nepal, og på rejser i landet har jeg set, hvad fattigdom fører til. Et syn jeg aldrig vil glemme er et sted, hvor børn i massevis, små børn, sad med tunge hamre og bankede sten til skærver.

Sådan skal børn ikke leve, og det er blandt andet det, SOS Børnebyerne arbejder for gennem de børnebyer, der er spredt ud over hele verden, og hvoraf flere findes i Nepal. Jeg havde det held, at jeg fik mulighed for at besøge det barn, jeg var fadder for dengang i Nepal. Det var i børnebyen Sanothimi, som ligger midt inde i Kathmandudalen. Et smukt område med velbyggede huse, der hver rummede en børnebyfamilie på godt en halv snes børn i forskellige aldre samt deres børnebymor. Her gik de i skole, og skolen var samtidig også åben for børn fra lokalområdet. Ligeledes rakte børnebyens omsorgsfulde arme ud til udsatte familier i lokalområdet, som dermed fik hjælp på forskellig vis til at klare sig.

Så er man fadder for et barn i en børneby, styrker man ikke bare barnet, men hele det område, børnebyen befinder sig i. Det viste sig særligt efter det massive jordskælv, som ramte Nepal i 2015, og som især gik hårdt ud over Kathmandudalen. Men alle steder, hvor børnebyerne er opført i områder, der er truet af naturkatastrofer, er byerne forberedt. I Nepal bygger man for eksempel jordskælvssikret, og Sanothimi led kun overfladiske skader, selv om jordskælvet var så voldsomt, at hele dalen blev rykket mange meter, og selv om der fulgte over 100 efterskælv, heraf mange kraftige. Samtidig er børnebyerne i truede områder også forberedt i form af lagre med nødhjælp, og i Sanothimi kunne man umiddelbart iværksætte et hjælpearbejde, der især rettede sig mod børn og mødre med børn.

Mit fadderbarn i Sanothimi er fløjet fra sin trygge rede efter endt skolegang og med en uddannelse, der skal give et livsgrundlag. Men her i familien har vi erstattet dette fadderskab med to nye, så vi nu er faddere for en dreng og en pige i SOS Børnebyen Gandaki i Nepals næststørste by, Pokhara. Og vi kan glæde os over, at begge har en god opvækst, at de arbejder godt i skolen og bliver dygtige, og at de har et godt og aktivt fritidsliv med deres kammerater i børnebyen.

Så når på mors dag en indsamler fra SOS Børnebyerne måske ringer på og beder om et bidrag til arbejdet, så tag godt imod. Der er hårdt brug for hver eneste krone, ikke mindst efter den coronapandemi som især har ramt de fattige og de udsatte, og som altid især børnene. SOS Børnebyernes indsats er vigtig både for de børn, der får direkte hjælp og de mange, som får hjælp og støtte, fordi de har en SOS Børneby i deres nærområde.

Indlæser debat...