Mette Frederiksen på tynd is

Udgivet:28. september 2018, 09.43

Læsetid:2 minutter

Bruno Skibbild Christensen. Foto: Flemming Hansen

Af Bruno Skibbild Christensen forfatter til »Far i klemme«

Tvangsanbringelser Mette Frederiksen som garant for børns ve og vel? ... Den tror jeg ikke på.

Hendes indledning om tvangsanbringelser i sin tale på S-kongressen var så langt uden for skiven, at jeg dårligt kan forestille mig nogen ramme længere forbi.

Mette vil som »børnenes statsminister« have mange flere tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner. Ja, hun vil give forældre mindre mulighed for at forbedre deres evner som forældre og dermed blive i stand til at løfte forældrekompetencen, som det hedder - ved at lukke for hjemgivelse allerede fra begyndelsen.

I sin tale til S-kongressen brød hun med de vigtige principper om forebyggende indsats, mindst mulig indgriben, netværksbaseret støtte og ja, noget så fundamentalt som retssikkerhed. Puha - for en børnestatsminister.

Tidligere i september fremlagde firmaet Justitia en rapport, der påpegede massive problemer med retssikkerheden for både børn og forældre i tvangsfjernelsessager. Det står faktisk rigtig skidt til på det område.

Der er fejl og lovbrud i over halvdelen af tvangsfjernelsessagerne på landsplan. En af de fejl, der dominerer i statistikken, er, at der slet ikke bliver lavet en børnefaglig undersøgelse endsige forældrekompetence-undersøgelse forud for den enkelte tvangsfjernelse. Handleplanen er også ofte fraværende.

I København konstaterede borgerrådgiveren endda i 2017, at 100 procent af de undersøgte sager indeholdt graverende fejl og lovbrud.

Det er helt utroligt, at den slags bagateller er gået den socialdemokratiske formands næse forbi.

Måske skulle Mette Frederiksen i stedet for at skrige på flere tvangsfjernelser bruge krudtet på at sørge for bedre arbejdsforhold for medarbejderne i kommunen, større kvalitet på børnefaglige undersøgelser (eller at de børnefaglige undersøgelser overhovedet bliver lavet), nedlæggelse af børne-ungeudvalgene, (der alene i sin struktur udgør et retssikkerhedsmæssigt problem) og i det hele taget indføre en bedre retssikkerhed for børn og forældre.

Jeg skal være den første til at skrive under på, at en tvangsfjernelse af et barn uden grund er dybt skadeligt for det pågældende barn. En fundamental fejlanbringelse af et barn er både traumatiserende og invaliderende. Så inden Mette F. tramper mere rundt i spinaten, var det måske en ide at interessere sig mere for, at det er de rigtige børn, der bliver tvangsfjernet.

Mette Frederiksen som børnenes statsminister? Nej tak.