Debatindlæg: Vil forligspartierne opkræve skat gennem Herning Vand?

13. december 2019, 11.21

Ernst B. Knudsen. PR-foto

BUDGETFORLIG I Herning Kommune er der mange veje, og der er derfor meget vejvand, der skal ledes væk. I byerne sker det til rendestensbrøndene og på landet ofte til grøfter. Herning Kommune betaler derfor, ligesom andre kommuner, et vejafvandingsbidrag til forsyningsselskabet. I Herning er det til Herning Vand.

Forligspartierne besluttede imidlertid i Budgetforliget for 2020, at kommunens vejafvandingsbidrag til Herning Vand skulle reduceres fra otte til fem procent. Det vil altså sige, at Herning Kommune ikke længere vil betale det fulde beløb til Herning Vand. Det er jo meget smart af Forligspartierne, for så bliver der flere penge i kommunekassen til at gøre godt med. Til gengæld bliver Herning Vand sikkert nødt til at hæve taksten til forbrugerne.

Dette er da heller ikke gået stille af i Herning Vands bestyrelse. Hvis man går ind på Herning Vands hjemmeside og læser bestyrelsesreferatet fra den 7. november, står der:

»Forbrugerrepræsentanterne Johs. Østergård og Per Winther-Rasmussen udtaler:

Det er uacceptabelt, at Herning Kommune ved den kommunale budgetvedtagelse 2020, med et ubegrundet pennestrøg ændrer procentsatsen i Herning Vands betalingsvedtægt fra otte til fem for kommunes andel af vejafvandingsbidrag, uden forudgående forhandlinger med bestyrelsen i Herning Vand, velvidende, at den nuværende afgift ikke dækker udgiften til Herning Vands vejafvanding.

På den baggrund protesterer vi mod kommunes beslutning om at sænke vejafvandingsbidraget fra otte til fem procent, der indirekte hindrer Herning Vands bestyrelse i at »gøre det, der er bedst for virksomheden Herning Vand«, og har de konsekvenser, at forbrugerne kommer til at betale yderligere millioner af kroner pr. år i form af en regulær takststigning«.

Det er ikke kun i Herning Byråd, man har fundet på smarte løsninger. Det er noget, der er sket i flere byer. Baggrunden er, at Forsyningsdirektoratet tidligere har vurderet, at bidraget er for lavt, hvis det ikke dækker spildevandsselskabets faktiske omkostninger til vejvandafledning. Sekretariatet har endvidere udtalt, at en sådan underbetaling kan anses som en uddeling fra selskabet til kommunen, hvilket kan begrunde, at kommunen modregnes i sit bloktilskud efter reglerne i stoploven.

5. februar 2016 kom der imidlertid en højesteretsdom vedrørende Slagelse Kommune. Denne dom slog fast, at Forsyningssekretariatet ikke havde hjemmel i stoploven til at træffe afgørelse om kommunernes fastsættelse af vejbidrag. De kommuner, der er blevet modregnet i bloktilskuddet, har således allerede efter Østre Landsrets dom i sagen fået pengene tilbagebetalt fra Social- og Indenrigsministeriet.

De kommuner, der ville være særligt »onde« overfor deres forsyningsselskaber, kunne også kræve flere års betalinger tilbage fra forsyningsselskabet. De politikere, der havde lidt ansvarsfølelse, kunne dog godt regne ud, at det blot ville betyde højere takster for de almindelige private forbrugere. Det er derfor forskelligt, hvad man har foretaget sig i kommunerne.

Der er nok ikke én læser af debatsiderne her i bladet, der ikke har hørt om varmesagen. I varmesagen er det langt større beløb, det drejer sig om, men princippet er det samme. Resultatet er, at der kommer flere penge i kommunekassen, til gengæld kommer forbrugerne til at betale regningen ved højere forbrugsafgifter.

Sluttelig kan jeg ikke lade være at reflektere over, at i gamle dage var tingene simple og overskuelige. Forsyningsværkerne skulle følge »hvile i sig selv«-princippet, og regnskaberne var til at forstå. Senere er der kommet en masse selskabsdannelser. Der er også kommet mange smarte jurister ind over sagerne, hvilket igen har medført, at der kunne flyttes rundt på store beløb. De dygtigste advokater har haft mulighed for at hæve enorme salærer i den jungle, der er skabt af offentlige kontrolinstanser. Desuden har man set enorme direktør lønninger for de fusionerede selskaber. Det er jo mange penge værd, at der er nogen der kan finde rundt i den lovjungle, det offentlige selv har skabt.