Mindeord: Farvel til et altid lyttende og kærligt menneske

Udgivet:19. november 2022, 09.00

Læsetid:3 minutter

Astrid Margon Madsen. Foto: Privatfoto

MINDEORD Ragnhild Ibsen skriver mindeord om sin veninde Astrid Margon Madsen, Trøstrupsgade, Herning, der døde 6. oktober:

Astrid Margon Madsen blev født en sommerdag 1. juli 1935 på en gård i Svankjær, Thy, hvor hun voksede op sammen med to søskende.

Astrid har fået manges liv til at blomstre fra sin tidligste ungdom, da hun flyttede til København for at arbejde med kvinder i organisationen KFUK’s sociale arbejde. Senere i livet, da hun atter boede i Jylland, blev hun bestyrelsesmedlem og aktiv i Reden i Aarhus.

Livet igennem med kærligt blik for og hjælp til svage. Mange frivillige opgaver har Astrid med glæde påtaget sig. Genbrugsbutikker, i Fredens Kirke, da Jens Margon, hendes ægtemand, er blevet kordegn, og Astrid bliver selvvalgt kordegnekone med opgaver som kaffebrygning, fællesskabsopbygger, ja med alt hvad der kræver en frivillig hånd af mange slags med blik for nærvær, et lyttende øre, at medmennesket bliver set.

Samtidig har døren til hjemmet altid stået åben for alle. Flittige Astrid har aldrig travlt, når døren åbnes til mennesket og mennesker, der banker på.

Mangen god og dyb samtale er det blevet til med et kærligt hjerte, en altid eksisterende tillid, svigt ikke inden for rækkevidde, aldrig dømmende.

Kommer nedbøjet ind, går ud med rank ryg, livsmod og livsglæde.

Astrid har altid stået for mig som et menneske med tro på, at Gud ikke giver os større byrder, end vi kan magte.

Astrid har været i stand til at leve som blind, leve med sin kræftsygdom, som har været til stede flere gange. Altid valgt fællesskabet og gæstfriheden, selv når kræfterne var små.

Jeg møder Astrid og Jens på flyvestation Karup i 60’erne, da de er ansat som bestyrerpar på KFUM’s soldaterhjem, og jeg er ansat på Civilundervisningen. Astrid byder på besøg og et livslangt, dyrebart venindeskab opstår.

Erik, Karsten og Ole, sønner, vokser op i et udadvendt hjem med mange fælles berøringsflader i FDF, Fredens Kirke og andre sammenhænge.

Erik bor i Aalborg, Karsten i Herning og Ole i Lemvig. Erik har to børn, Ole tre børn. To af børnebørnene bor i København, en i Odense og to i Holstebro.

Erik og Ole tager sygeorlov de sidste otte uger, bistået af Karsten i Astrids sidste tid, hvilket hun har været meget taknemmelig for. Da deres mor sover stille og meget fredfyldt ind ved bevidsthed næsten til det sidste, er de omkring hende i hjemmet. I løbet af eftermiddagen kommer alle fem børnebørn og svigerdatter og dagen sluttede med en smuk udsyngning.

Et jævnt, muntert og aktivt liv er slut, minderne lever videre i os, som en givende del af livet.

Bisættelsen i Fredens Kirke 14. oktober var med mange sørgende. 150 deltog i den og ved mindesammenkomst på Soldaterhjemmet i Kølvrå var vi 100, som var med. Astrids ønske om donation til Reden og KFUK’s sociale arbejde til det vigtige og nødvendige arbejde blandt samfundets svageste, blev i den grad opfyldt med cirka 15.000 kroner, der vil glæde mange forknytte fremover.

Indlæser debat