Kan landbruget undgå CO2-afgift, hvis det spreder malet basalt på markerne?

Af Ernst B Knudsen byrådsmedlem i Herning Kommune for Borgerlisten

CO2-FANGST På vores møde i byplanudvalget mandag fik vi under orientering oplyst, at Energistyrelsen undersøger nogle steder på land til lagring af CO2. Det nærmeste sted til Herning er Thorning, og Herning Kommune havde afgivet svar vedrørende vores nærmeste grundvandsmagasiner.

Imidlertid kom jeg til at søge på nettet og opdagede, at de på Island har et meget interessant projekt. Som bekendt er Island jo et meget aktivt vulkanområde, og her har de forekomster af jordarten basalt. Den vulkanske bjergart basalt indeholder aktive calcium- og magnesium-ioner, og når de kommer i forbindelse med CO2, bliver de til bjergarterne calcit, dolomit og magnesit.

Vi kender jo også processen fra mørtel, hvor man brænder kalksten, der afgiver CO2. Senere optager mørtlen så igen CO2 og bliver igen til kalksten.

På Island har de så injiceret flydende CO2 ned i undergrunden, og resultaterne viser nu, at på under to år er CO2 blevet til bjergarter. De kalder det: Fast and Forever. Selv hvis der bliver jordskælv i området, sker der ikke noget, da CO2 jo stadig indgår som »kalk« i bjergarten. Hvis vi derimod på land har et udslip af rent CO2, der er tungere end atmosfærisk luft, kan det lægge sig i en dal, og her vil alle mennesker og dyr vil blive kvalt.

Igennem geologisk tid har der før de seneste par hundrede år været balance med CO2 og klippernes og jordarternes nedbrydning og optag af CO2, men det er en meget langsom proces.

Men hvad har det så med landbruget at gøre?

Joh! Der er i øjeblikket over store dele af verden, blandt andet i Californien forsøg med, at landbruget udspreder knust/malet basalt over deres marker. Nogle steder er basalt overskud fra minedrift, så det er let tilgængeligt, og når det bliver knust, får det større overflade og bliver mere reaktivt.

Et tysk tidsskrift skriver blandt andet: Malet basalt tilsat landbrugsgødning fanger atmosfærisk kuldioxid (CO2), hæver jordens pH, reducerer havforsuring og tilfører vigtige næringsstoffer såsom magnesium, kalium, calcium, jern og fosfor. Formalet silikatsten har været brugt som mineralsk gødning siden begyndelsen af trediverne.

Hvis man skal pumpe CO2 ned i undergrunden, skal det jo først »fanges«, derefter skal det gøres flydende og under højt tryk sendes ned i undergrunden. Det er naturligvis en dyr proces.

Derimod kan man i landbruget blot sprede den formalede basalt med en kalkspreder og derefter optager basalten så CO2 fra atmosfæren.

I de seneste år er biokul fremstillet ved pyrolyse også nævnt som et middel til binding af CO2 med samtidig jordforbedring.

Hvor langt landbruget i Danmark er fremme med de forskellige forsøg, ved jeg ikke, men det er da bedre at fremme en udvikling, der begrænser landbrugets CO2-udledning end at indføre en afgift, der kan ødelægge erhvervet og flytte arbejdspladserne til udlandet.