Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde

7. december 2021, 09.32

Søren Brøndum. Foto: Henrik Ole Jensen

SPIN Syv tidligere embedsmænd skrev i en kronik i Politiken i 2007 ovenstående. De var alle med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. Med kronikken erkendte de, at det var gået over gevind.

Dette tema er jeg på ny stødt på, idet jeg netop efter endt læsning har lagt en fremragende bog fra mig. Det drejer sig om Sigge Winther Nielsen, »Entreprenørstaten«, som er en fantastisk blanding af dokumenterede samfundsfaglige analyser tilsat journalistens lette pen og tilbøjelighed til frække spørgsmål. Bogen er udgivet i 2021 og har derfor den nyeste udvikling med.

Den er en meget begavet fortælling om det danske folkestyre, hvor politikere, journalister og embedsmænd synes at blive fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere for alligevel at måtte erkende, at alt for meget sander til i pseudopolitik. Alle har de et ønske om at medvirke til politiske forandringer, der gennemgribende kan løse både de store problemer i vores samfund såsom klima, ulighed, sundhed og vækst og de mere almindelige og nære udfordringer som folkeskolen, integration, skatteopkrævning og socialpolitik.

Politikerne besidder den gode vilje, men virkeligheden er, at mens der er stor interesse for at formulere løsninger ved den politiske fordør, hvor alle partier og journalister flokkes om at bidrage til et politisk forligs indhold med klare overskrifter, så er sandheden, at kompleksiteten og usikkerheden bliver meget større, når vi bevæger os ind i det politiske maskinrum for slet ikke at tale om effekterne ude i den virkelige verden ved bagdøren af det politiske system.

Nu kunne det naturligvis bare være en påstand fra forfatterens side. Men Sigge Winther Nielsen har i sin bog fået både politikere og embedsmænd i tale. Nogle af disse er tidligere absolutte topchefer, der ikke er bange for at være selvkritiske over for deres egen indsats, da de som departementschefer selv havde ansvaret.

Andre er nuværende politikere, der heller ikke lægger fingrene imellem.

Men slemt er det at læse udtalelserne fra en nuværende topembedsmand, der forbliver anonym:

»Vi var igennem et langt forhandlingsforløb under coronakrisen. Alle politikerne trak det i syv retninger, og vi var spændt inde af tidligere forlig og en lille økonomisk ramme. Til sidst ville jeg bare hjem og grille i haven med min familie. Alle var flade i ministeriet, og det skulle bare ekspederes.

Dagen efter tog vi så et sidste ryk med partierne.

Det, vi kan som topembedsmænd, er her at skrive en 5-siders aftaletekst ved midnatstid, som nogenlunde overholder juraen, lyder politisk spændstig og på magisk vis omfavner det kludetæppe af syv partier, som har indskibet sig i en aftale.

Men altså om det kan lade sig gøre, det, vi har besluttet? Det ved jeg ikke rigtig.

Om der er penge nok til at nå målene? Det er der sikkert ikke.

Er det fagligt forsvarligt? Formentlig ikke, men få topembedsmænd spørger om det længere, når medier og politikere kappes om en hurtig løsning«.

Sigge Winther Nielsen har et bud på hvordan man kan indrette folkestyret, så der kommer mere kvalitet i den politiske proces. Det handler om at flytte fokus fra fordøren (de politiske aftaler) i den politiske proces til også at omfatte hvordan de politiske resultater fungerer, når de møder virkeligheden ved bagdøren.

Han kalder det »entreprenørstaten«. Det er en stat, hvor man udvælger få store politisk komplicerede områder ad gangen. De er at sammenligne med »månelandingsprojekter«. De er så store og vanskelige, at de kun kan løses på tværs af den offentlige og private sektor med inddragelse af civilsamfundets organisationer og vidende personer. Gennem formulering af visioner, inddragelse af viden og med vedholdenhed (uden utålmodighed) kan vi få et meget bedre fungerende folkestyre.

Læs bogen og bliv både klogere og mere optimistisk på vores samfunds vegne.

Bliv også inspireret af denne - og andre - klummer på Forum Søndag

Indlæser debat