Debat: Hvem har fejlet i FCM - de fyrede trænere eller ledelsen?

Af Jens Ravn Asgårdsvej 1B, Silkeborg

SUPERLIGA Hvem svigter i FCM? Næppe Albert Capellas.

Han er vel ikke bedre end det mandskab, han får stillet til rådighed. Og fik i hvert fald hverken tid eller tålmodighed til at gennemføre sit projekt. I løbet af kort tid bidrog han sidste efterår til fremragende resultater i Europa. Men med en forholdsvis smal trup kostede det i den hjemlige liga. Europæisk succes giver som regel bagslag i Superligaen. Også for FCM.

Her i foråret har FCM spillet syv kampe. Heraf et nederlag på 4-0 til Sporting, der jo er et klart bedre hold. De øvrige fem kampe gav en sejr, tre uafgjorte og to nederlag. Den ene uafgjorte var mod Sporting i Lissabon, hvilket var en super FCM-præstation. Ikke godt, men vel ingen katastrofe.

Men panikken opstår, når det nærmer sig skæringsdato for deltagelse i slutspillet. Her missede FCM muligheden på Silkeborg Stadion. Godt nok på et hængende hår, men holdet skulle jo for længst have sikret sig deltagelse i topseks.

FCM har nu haft seks cheftrænere på fem år. De seneste to blev fyret i løbet af 20 måneder. Noget af en historik. Hvem har fejlet? De fyrede trænere eller ledelsen?

Det andet helt store problem er angrebets ineffektivitet. De bærende ½angribere Evander og Dreyer blev solgt og lagde mere end 100 millioner kroner oven i den i forvejen bugnende kassebeholdning. Salgene må have været forventede. Men hvad blev gjort for at bringe nye, slagkraftige angribere hjem til erstatning? I hvert fald ikke nok til at erstatte de store tomrum. Har nogen her siddet på hænderne?

Når man ser tilbage på FCMs indkøb af angribere, der mere eller mindre har floppet, tegner der sig et dystert billede: Marrony (35 millioner kroner), Chilufya (18millioner kroner), Kaba (22 millioner kroner), Luca Pfeiffer (10 millioner kroner), Brumado (17 millioner kroner) og Vagner Love (?) som eksempler. Beløbene er overgangssummer. Oveni kommer ret heftige lønninger.

Hertil kommer fejldisponering af Casper Tengstedt, der efter at have bombet mål ind som U19 blev solgt til Horsens for småpenge. Ham har Rosenborg nu solgt til Benfica for 60 millioner kroner. Senest har Gustav Christensen som den nye U19-målsluger valgt Hertha Berlin frem for FCM. Formentlig som følge af risiko for ikke at få en tålmodig chance og dermed »drukne« i FCM.

Der er noget rivegalt med FCMs købs- og salgspolitik. Med de nævnte indkøbsflop samt løn i kontraktperioder til fyrede trænere er vel mindst 130 millioner kroner forsvundet i den blå luft.

Der kan naturligvis ikke rammes plet hver gang. Men med så mange og dyre fejlindkøb peger pilen i én og kun én retning: direktion og bestyrelse.

»Vi måtte stoppe blødningen« har Steinlein udtalt efter fyringen af Capellas. Det har han nok ret i. Men spørgsmålet er vel, om der efterhånden ikke skal kritisk fokus på den ledelse, hvis fejldispositioner har kostet voldsomt mange millioner - og samtidig har gjort det svært at lægge strategi og skabe kontinuitet for holdet.

Og hvor er bestyrelsen? Har den de nødvendige kompetencer? Er der en langsigtet strategi? Har man fredet den daglige ledelse?