Tiden tager Inside The Whale tilbage til Herning: En magisk ting at have sammen

Kenneth Kristiansen

Journalist

Kenneth Kristiansen

Journalist| +45 96 26 37 18 | kgk@herningfolkeblad.dk

Sportsjournalist på Herning Folkeblad siden 1999. Det er helt tilbage til dengang, FC Midtjylland blev stiftet. Udover fodbold skriver jeg primært om håndbold - men også alt muligt andet. Tip mig gerne med en god historie.

Se flere artikler af Kenneth Kristiansen

Når du læser ordene, kan du sikkert høre melodien inde i hovedet.

»Hvor er tiden, der ta’r os? Der stjæler ungdommen fra os«.

Inside The Whale kan prale af at have en ægte klassiker på repertoiret. Bandet fra Lind blev folkeeje med netop den sang tilbage i 1998, og albummet »Rebeller uden sag« blev en kæmpesucces.

Netop det album er anledningen til, at Inside The Whale nu giver koncert igen - for blot tredje gang siden opløsningen i 2001.

To koncerter på Fermaten i den sidste weekend af maj markerer 25-års-jubilæet for »Rebeller uden sag«, som Inside The Whale vil spille i sin helhed.

- Vi var klar på idéen alle sammen, understreger en af de fire »hvaler«, Troels Skjærbæk.

- Men det kom nok lidt bag på os, at det er 25 år siden, den blev udgivet, griner bassisten.

Forsanger Marcus Winther-John erkender, at album-jubilæet er en kærkommen mulighed for at samles igen. For de vil jo gerne, drengene fra Lind, der nu er blevet godt og vel voksne.

- Vi har vel gået lidt, hver især, og tænkt over, hvilken anledning vi kunne bruge til at genforenes på en eller anden måde. Vi har aldrig været rigtigt interesserede i en stor turne-genforening, men de gange, vi har gjort det, har det simpelthen været så sjovt og hyggeligt.

- Vi har værnet meget om, at sådan skulle det også være, hvis vi skulle gøre det igen. Og så var der én, der nævnte, at det album, som gik allerbedst for os, havde jubilæum. Og så var anledningen der. Det gav mening, siger Marcus Winther-John.

- Så ringede jeg til Fermaten for at høre, om den var ledig, fortæller Troels Skjærbæk.

Det skulle bare være Fermaten. Netop det spillested i netop den by, som har betydet allermest for Inside The Whale.

- Igennem årene har vi fået en del tilbud om at lave turneer rundt i landet, så vi var faktisk lidt i tvivl i starten. Fordi nogen måske vil være trætte af, at vi ikke også spiller i København og Aarhus og andre steder. Men vi blev hurtigt enige om, at det var sjovest med Herning og Fermaten. Det er jo der, vi kommer fra, understreger Troels Skjærbæk.

Det skal give mening

Kun to gange tidligere har Inside The Whale været samlet til koncerter, siden bandet gik i opløsning i 2001, og begge gange skete det også i Herning. Det var til byens 100-års-købstadsjubilæum i 2013 og senest til Boxens femårs-jubilæum i 2015.

»Hvalerne« fra Lind er meget bevidste om, at de kun skal spille sammen igen, hvis det giver mening.

- Det, vi havde sammen dengang, var vores uddannelse indenfor det her. Vores vej ind. Det morphede fra noget, vi syntes, der var sjovt i vores teenageår, til at blive noget, vi kunne leve af. Det var en drøm, vi udlevede, og det er en ret magisk ting at have sammen, understreger Marcus Winther-John.

- Det er også derfor, vi har spillet lidt kostbare med, hvor meget vi vil gøre det. Fordi det også er en ting, der ikke må blive skændet. Det er på en måde et livsværk fra den første del af vores liv, som vi gerne vil have, bliver ved med at stå som noget, der var godt, fortsætter forsangeren og sangskriveren.

Udover Marcus Winther-John og Troels Skjærbæk bestod det originale lineup i Inside The Whale af Troels’ bror, Lars Skjærbæk, og Peter Bjerrum. Sidstnævnte forlod bandet i 1997, og det var i stedet Tobias Folting, der var med på »Rebeller uden sag« og medlem af bandet indtil opløsningen i 2001. Og det er også ham, der er med på Fermaten til jubilæumskoncerterne.

- Det er det originale lineup fra netop den plade, påpeger Marcus Winther-John.

Stærkt og tidløst album

»Rebeller uden sag« var gruppens tredje album. De to første var med sange på engelsk i en mere grunge-orienteret stil. Inside The Whale fik et større og bredere publikum, da de begyndte at synge på dansk.

- Jeg er ret stolt af »Rebeller« hele vejen igennem, siger Troels Skjærbæk.

- På de andre plader er der også masser af ting, jeg er glad for, men på noget af det falder vi også i det, der var i tiden. »Rebeller« står meget stærkt og mere tidløs, og det er også den mest gennemarbejdede plade, vi har lavet. Vi brugte meget tid på den. Faktisk et helt år i øvelokalet, fortæller bassisten.

Bandets forsanger har også kærlige ord med på vejen til jubilæumsalbummet.

- Den plade står for en meget skelsættende tid for vores liv i bandet. Vi fik at vide fra pladeselskabet, at hvis de skulle lave en ny plade med os, skulle der være en virkelig god grund til det. Og vi tænkte: Shit, mand, hvad mener de med det? En god grund er vel bare, at vi har nogle nye sange, griner han.

- Men det viste sig jo at være en kæmpe gave, at de stillede krav til os, for vi prøvede mange forskellige ting af. Og et »long shot« var at prøve noget på dansk. Det var ellers ikke »cool« at synge på dansk på det tidspunkt, men vi fik følelsen af, at det kunne noget andet, lyder det fra Marcus Winther-John.

Hvor er tiden, der ta’r os?

Kendere af Inside The Whale vil nikke genkendende til sange som »Louise« og »Kun dig og mig« fra »Rebeller uden sag«. Men ingen Inside The Whale-sang når til sokkeholderne af »Hvor er tiden, der ta’r os« i popularitet.

Det vil være en tilsnigelse af kalde Lind-bandet for et »one hit wonder«, men de må dog finde sig i, at de allerfleste tænker på netop den sang, når de hører bandets navn.

Og det finder de sig gladeligt i. Der findes bands, som bliver trætte af det der ene, store hit, som overstråler alt andet. Men sådan er det ikke for Inside The Whale.

- Sådan har vi aldrig haft det. Tværtimod er vi stolte af, at den sang blev et hit dengang, og at den også har formået at få sit eget liv siden. Den er i efterskolesangbøger, og vi har fået klip tilsendt, hvor efterskoleelever har sunget den. Det er da en kilde til evig stolthed, siger Troels Skjærbæk.

- Den er meget repræsentativ for os som band, føler jeg. Og vi har taget imod det som den gave, det er at have et hit. Den har sit eget liv - på et tidspunkt flyttede den hjemmefra, og så støder vi ind i den engang imellem, i alle mulige sammenhænge, siger Marcus Winther-John.

- Det er da en gave at stå og spille en sang, som folk kan overtage og synge, understreger forsangeren.

Stoppede på toppen

I 2001 sagde Inside The Whale stop. På toppen af karrieren og måske på vej mod noget endnu større.

Hvorfor dog det?

- Fordi vi havde lyst til at prøve kræfter med andre ting hver især. Det var ikke, fordi vi var uvenner eller på grund af uenigheder i bandet. Derfor har det også været rigtigt fedt de gange, hvor vi har været gendannet som band, understreger Troels Skjærbæk.

- Det kan da godt virke lidt omsonst, at vi gik fra hinanden, når vi stadig var hinandens bedste venner. Så vi har da vendt det engang imellem - om vi skulle mødes og lave en ny plade og dit og dat, tilføjer Marcus Winther-John.

- Men samtidig er den lyd og de ting, vi lavede, jo min og de andres ungdom. Så måske skal man lade det ligge og nyde, at det har det liv, det har fra dengang. Jeg bliver glad og nostalgisk, når jeg ser gamle klip, for det var en helt speciel tid. Jeg har det godt med, at det er i mindebogen. Og at det ikke er noget, vi bliver ved med at okse videre på.

- Og samtidig har vi alle sammen travlt med andre ting, så vi har heller ikke haft tiden til at gå sammen og lave noget, som vi kunne stå inde for, pointerer Marcus Winther-John.

Forsangeren er selv sangskriver for mange andre kunstnere, og Skjærbæk-brødrene har spillet - og spiller - sammen med etablerede navne som Peter Belli, Michael Falch, Michael Learns To Rock og Poul Krebs.

Indgangen til de enkelte hvalers succesfulde karrierer var Inside The Whale.

- Helt sikkert. Det var alle lærepengene i de unge år, som var med til at skabe et stort netværk, understreger Troels Skjærbæk.

- Hundrede procent. Vi ved, at vi nærmest skylder hinanden alt på den konto. Vi lærte en masse om at spille og skrive musik og om selve musikbranchen, og vi skabte et netværk, som har betydet sindssygt meget. At man er på landkortet, fortsætter Marcus Winther-John.

Én ting er en kortvarig »reunion« med to koncerter på Fermaten. Bliver der nogensinde tale om et egentligt comeback?

Der er håb for inkarnerede fans.

- Man skal ikke udelukke noget, men indtil videre har vi ikke set nogen grund til at gøre det, siger Troels Skjærbæk.

Marcus Winther-John er nok lidt mere konkret.

- Hvis vi skal lave ny musik sammen, skal der virkelig være en grund til det. Og det er da lidt luksus, at det ville være noget, vi kun vælger, fordi vi har helt vildt lyst til det. Heldigvis er det ikke sådan, at »åh nej, jeg får aldrig betalt bilen af, hvis ikke vi laver en ny turné«. Det er ikke det, det handler om. Der ville skulle være lyst, anledning og timing, slår han fast.

- Som musiknørd har jeg da tænkt over siden, hvordan det næste Inside The Whale-album ville have været. Men heldigvis tror jeg ikke, at nogen af os føler os uforløste i forhold til det. Vi stoppede på et tidspunkt, hvor det måske var stagneret lidt, og jeg er helt vildt glad for, at det ikke nåede at gå ned ad bakke. Hvis vi var sluttet på en nedtur, havde der været mere fortrydelse bagefter. Hvorfor stoppede vi ikke før? Eller kunne vi have rettet det op, hvis vi var blevet ved?

Indtil videre må vi »nøjes« med koncerterne på Fermaten. Det kan bestemt også noget.

- Jeg glæder mig bare til hele forløbet. Til at vi skal mødes, aftale ting omkring settet, øve numrene. Jeg glæder mig endda til lydprøven, hvilket nærmest er uhørt, griner Marcus Winther-John.

- Jeg er sikker på, at der vil være mange ansigter blandt publikum, som vi genkender. Så kan vi sammen genopleve minder fra en god tid og skabe en ny, god aften sammen, fortsætter han.

- Jeg ser det meget som en nostalgisk oplevelse, og vi er jo alle sammen musikere stadigvæk, så jeg tror ikke, det bliver svært at få en fed koncert ud af det. Jeg håber, at de folk, der har været med på rejsen, og som den plade betyder noget for, dukker op og får en god oplevelse. Mindes og nyde sangene, siger bandkammeraten og barndomsvennen fra Lind, Troels Skjærbæk.

Tiden ta’r dem tilbage til Fermaten. 25 år efter.