Mindeord om tidligere Aaskov-byrådspolitiker: Et flittigt, gavmildt og hjælpsomt menneske

Udgivet:16. september 2022, 12.04

Læsetid:5 minutter

MINDEORD Else K. Roswall har sendt dette mindeord om sin mor, tidligere byrådsmedlem og socialudvalgsformand i Aaskov Kommune Ruth Frederiksen, der 1. august i en alder af 90 år døde i sit nye hjem på Sandfeld Allé 23 i Kibæk:

Ruth Frederiksen blev født i Give som andet barn af gartner Hans Hansen og hans kone, Kristine.

Hendes mor var syg af tuberkulose, og da hun ikke kunne passe et spædbarn, blev min mor sat i pleje hos sine bedsteforældre på »Vestbjerggård« i Sejrup helt frem til skolealderen.

På det tidspunkt var hendes mor død, og hendes far havde giftet sig igen. Familien blev hen ad vejen udvidet med to børn, og de fire søskende var livet igennem tætte og havde et virkelig godt søskendeforhold. På samme vis havde min mor et meget tæt forhold til familien på Vestbjerggård - et sted, som hun altid både besøgte og hjalp til hos med meget stor glæde, så længe gården var i familiens eje.

Senere fik hun skabt en tradition, hvor hendes kusiner og fætre fra den side af familien mødtes en gang årligt; et træf, der altid blev nydt i fulde drag.

Mor kom på realskolen i Give, men da der blev brug for, at hun selv kunne tjene penge, forlod hun skolen efter 2. real og kom i huset flere steder. Undervejs mødte hun min far, Tage Frederiksen, der døde for 13 år siden. De to fik et langt og godt ægteskab med mange fælles interesser, blandt andet familien, sommerhuset i Vile, badminton og lokalpolitik.

Grundet min fars arbejde på skatteforvaltningen flyttede de fra Sunds til Kibæk i 1972, så det blev til i alt 50 år i byen for mor. I Sunds havde hun en blomstrende forretning, Ruths Tricotage, fra 1962 til 1972, og inden da havde hun i cirka fire år haft en Tatol-forretning i Kølvrå.

Mor var energisk og arbejdsom og ville altid gerne have noget at beskæftige sig med.

I Kibæk var hun ansat som beskæftigelsesvejleder i nogle år, og senere blev hun valgt ind i byrådet for partiet Venstre. Dette arbejde varetog hun i 16 år, heraf en valgperiode som formand for socialudvalget. Hun var meget optaget af at skabe gode forhold for alle aldersgrupper i byen og var blandt andet på Christiansborg for at forsøge at skaffe ekstra penge til investeringer i Aaskov Kommune.

Ved en sådan lejlighed kom det hende for øre, at dronning Margrethe skulle passere forbi. Hun lagde ikke skjul på, at hun var royalist, så hun var derfor så heldig, at der blev arrangeret en pause i mødet, så hun kunne kigge med fra vinduerne. Mon ikke hun også kom tilbage til kommunen med de ekstra penge?

På et senere tidspunkt tog hun del i menighedsrådsarbejdet ved Assing Kirke, hvor hun også nød at være med i præstefruens sangkor.

Mine forældre boede først på Solbakken, og senere flyttede de til Møllegården. Begge steder nød de det gode naboskab. Det var noget, som mor også satte stor pris på, da hun blev enke.

Huset og haven fyldte meget for hende i pensionisttilværelsen. Hun elskede blomster og havearbejde og nød at kunne høste og forarbejde havens afgrøder - noget, mange andre ud over familien har nydt umådelig godt af i årenes løb.

Hun var et flittigt, hjælpsomt og gavmildt menneske, der hele livet bevarede de holdninger og værdier, der var blevet indpodet i hende som barn - en barndom, der også strakte sig over perioden med Anden Verdenskrig - nemlig at intet måtte gå til spilde.

Ud over havearbejde havde mor mange kreative interesser gennem årene og gik på mange kurser eller hold for at dygtiggøre sig, blandt andet inden for træskæring, porcelænsmaling, blomsterdekoration og madlavning. Hun strikkede, hæklede, broderede og syede selvfølgelig også livet igennem. Meget kunne genbruges, og meget kunne repareres i stedet for at blive smidt ud. Jo, de indpodede værdier gjaldt på alle områder.

Sidste år blev det tydeligt for både hende selv og os i familien, at hun ikke længere selv kunne blive ved med at klare hus og stor have, og hun søgte om en ældrebolig. Hun blev utroligt glad, da der kom et tilbud om en sådan tilbage i marts, og tog imod med stor glæde og forventning. At den så netop lå ved siden af plejehjemmet »Sandfeldgården«, hvor hun havde arbejdet som frivillig igennem en del år, var et ekstra plus for hende. Hun håbede at kunne deltage i mange af deres arrangementer. Blandt andet savnede hun at komme til gudstjeneste i Assing Kirke - noget, den lange coronaperiode havde sat en stopper for.

Hendes 90-årsdag blev passeret 9. juni, hvor hun stadig selv kunne sørge for at skaffe brød og lagkage til gæsterne, der hilste på.

Kort tid efter faldt hun i sit hjem. Der var ingen brud, men det var, som om hun aldrig helt kom sig, og blot seks uger senere sluttede hendes liv. »Et langt og godt liv« for at citere hende selv.

Vi vil savne hende rigtig meget og mindes hende for alt det gode, hun har givet og gjort. Hvem i familien husker ikke de utallige anden juledags-bankospil med pakker, som hun stod for? Eller nogle af de utallige gange hun passede syge børn, hjalp med det ene eller det andet, gav god information om tennis, spillede spil, lavede vores livretter, bagte kager, lavede masser af syltetøj og marmelade og havde lyst og tid til gode snakke med os?

Hun har sat sig spor hos os alle, store som små. To børn og svigerbørn. Fem børnebørn og hele 10 oldebørn. Vi er taknemmelige over at have haft hende i så mange år og har nu stedt hende til hvile på familiegravstedet på Thyregod Kirkegård, hvor også hendes mand og hendes svigerforældre er begravede.

Tak for dig, siger vi.

Indlæser debat

Mest læste

Navne

Se flere

Mest læste på Herning Folkeblad

Seneste nyt

Se flere