Det drejer sig ikke bare om en flytning af handicapområdet fra kommunerne

13. april 2021, 14.37

Mona Burgdorf Herskind. Foto: PR-foto

KVALITET Situtationen indenfor handicapområdet kræver massiv handling. Det er ikke holdbart, som det fungerer i dag.

Som leder igennem mange år inden for handicap gør det afsindigt ondt at se, hvordan området er rykket langt tilbage i tiden, og en kæmpe vidensopsamling smuldret væk. Det har store menneskelige konsekvenser både i forhold til de berørte familier, men så sandelig også i forhold til ledere og medarbejdere indenfor området. Det skal der handles på, og det skal være nu. Ellers vil problemerne blot vokse yderligere. Allerede ved Kommunalreformens evaluering i 2013 konstaterede man tendenser til en alvorlig afspecialisering på handicapområdet.

En række organisationer har da også peget på, at kommunerne ikke skal varetage handicapområdet. Dette begrundet i, at de ikke har den rette viden, vilje, tilbud og økonomi. Desuden har mere end 50.000 siden august skrevet under på borgerforslaget fra #enmillionstemmer: »Handicapområdet skal væk fra kommunerne«.

Det taler sit tydelige sprog i forhold til, hvor stort behovet er for en ændring og afspejler samtidig en enorm frustration hos mennesker med handicap og deres pårørende.

Selvfølgelig kan handicapområdet ikke bare flyttes væk, og så er alting godt. Det kræver nytænkning med flere tiltag og ændrede vilkår. Dette gælder både lovgivningsmæssigt, organisatorisk og ressourcemæssigt. Regeringen er i gang med en tiltrængt evaluering af området, og det er min oplevelse, at regeringen også anerkender, at der kan være behov for omfattende ændringer på området. Også strukturelle og finansieringsmæssige. Efter min mening er kommunerne for små både til at sikre den nødvendige økonomiske robusthed og til at opsamle, opretholde, udvikle og fordele den nødvendige faglighed, specialkompetencer og specialviden hos ledere og medarbejdere.

Der skal investeres mere økonomi i handicapområdet. I de sidste 14 år er området blevet ramt af den ene massive besparelse efter den anden, udsultet og underfinansieret. Antallet af borgere er steget markant, de modtager hjælp længere, indskrives yngre, lever længere og har meget mere komplekse problemstillinger. Derfor skal der ske en målrettet genopretning af økonomien svarende til behovene baseret på demografi og kompleksitet.

Desuden er antallet af særligt dyre enkeltsager steget voldsomt, hvilket fortsætter. Her er kommunerne, med en hårdt spændt økonomi, igen for små til at løse de store udfordringer. Der er behov for, at udgiften dækkes gennem oprettelse af en solidarisk, tværgående regional og/eller statslig pulje, da enkeltmandssagerne tømmer kassen, så der intet er tilbage til resten af området. En økonomimodel som også kan anvendes til at finansiere de højtspecialiserede tilbud, der kræves.

Organiseringen og finansieringen af handicapområdet skal nytænkes. Det er afgørende vigtigt at adskille kommunemonopolet på både at være besluttende og finansierende myndighed. Dette for at undgå økonomisk motiverede afgørelser. Det må aldrig »kunne betale sig« at svigte vores svageste borgere.

Et eksempel: Hvis jeg bliver syg, bliver jeg udredt, og der iværksættes en (be)handlingsplan. Ingen drøfter, hvem der betaler, man er udelukkende optaget af, hvem der kan give den bedste behandling. Så hvorfor kan det ikke være sådan på handicapområdet. Jeg undres!

Endelig er der i den grad brug for at styrke kvalitets- og retsikkerhed og specialviden for at komme de mange omgørelser i Ankestyrelsen til livs. I dag omgøres omkring halvdelen af kommunernes afgørelser om hjælp til personer med handicap. Det svækker retssikkerheden, og det ødelægger tilliden. Der er brug for budgetter, der sikrer mennesker med handicap deres ret. Og med et tilstrækkeligt antal specialiserede tilbud til, at det kan lade sig gøre.

I min optik har regionerne til dags dato løst opgaven bedst. Min overbevisning er, at en forankring i regionerne og/eller i staten vil sikre en større økonomisk robusthed, vidensopsamling, kvalitet og retssikkerhed i behandlingen af mennesker med handicap.

Indlæser debat...