Mandagsrefleksion: Livsværdier eller mågestellet?

3. maj 2021, 09.46

Gitte Hornshøj. Foto: Henrik Ole Jensen

TESTAMENTE Kære læsere.

I har stadig historien om tro, håb og kærlighed til gode. Det skal jeg nok huske. Men når man har det privilegium at skrive klummer til avisen, ja så dukker der konstant emner op, jeg har lyst at dele med jer.

Nogle mere aktuelle end andre. Dagens historie er i princippet evig aktuel. Cityforeningen har for ganske nylig afsluttet en event kaldet Herning City Camino. Det involverede alle de, der havde lyst til at gå - gerne og helst ture i vores by - minimum 50 kilometer om ugen.

Jeg tog imod opfordringen og gik dagligt en lang tur med min mand.

Ruten gik blandt andet via city, Nordre kirkegård og hjertestien.

På den helt utrolig smukke kirkegård, har vi gennem de mange uger mødt pårørende, der har mistet. Flere af dem kom vi i snak med om sorg og savn. Triste historier - alt fra ganske unge, der har mistet livet. Så unge de end ikke havde nået at tale om døden. Den var jo på ingen måde »aktuel«.

De snakke har jo helt naturligt fået min mand og jeg til at tale meget dybere om døden.

Til eksempel: hvor ville vi gerne ligge »til den tid«?

Personligt har jeg ofte tænkt Aulum kirkegård. Jeg er døbt og gift i kirken. Så blev ringen ligesom sluttet.

Da jeg spurgte min mand, hvor han gerne ville ligge, kom svaret: det bestemmer du bare ...

Mænd altså!

Så langt så godt og stadig i live begge to, faldt snakken også på de, der mister uden egentlig at kende den, der er gået bort.

Her kommer det aktuelle netop ind i min klumme.

En af de præster jeg følger på Facebook, Poul Joakim Stender, har netop udgivet bogen »Skriv et åndeligt testamente«.

Bogen lægger op til at nedfælde sine livsværdier. Med andre ord skrive sin livshistorie tilsat råd om livet.

Når vi mister til eksempel vore forældre, kan vi ofte finde en lap på kommoden, eller et notat om hvem der skal arve alt fra mågestellet til smykkerne. Og ja, der kan være følelser knyttet til tingene, men det er alt sammen materielle ting.

Måske har vi meget mere brug for at vide, hvilke tanker den vi har mistet, har gjort sig om det levede liv. Hvilke drømme, længsler, skuffelser, glæder, stolthed og fortrydeler har vedkommende haft.

Forfatteren opfordrer læseren til at gøre det, inden det er for sent.

Derfor håber jeg, klummen i dag kan give jer lysten til at få en snak om livsværdier og det levede liv, der set i forhold til døden er ganske kort.

Selv glædes jeg over, at mine forældre har forsøgt løbende at give mig livsværdier i min »rygsæk«.

Selv mågestellet har jeg fået, mens jeg stadig havde dem begge. Jeg tænker, jeg vil skrive min/vores livsværdier ned og lægge det i mågestellets lågfad, og håbe vore børn finder brevet - inden de forærer mågestillet til genbrug.

Så herfra er kun at takke cityforeningen for opfordringen. De gåture fik os til at mærke livet, og tænke på det ikke varer evigt.

Indlæser debat...