Debat: Gadelys og retfærdighed

Af Ernst B Knudsen. medlem af Herning Byråd for Borgerlisten

BESPARELSER Lad mig begynde med min egen konklusion: Når det gælder betaling af gadelys på boligveje, er der ingen retfærdighed.

For omkring 15 år siden flyttede jeg fra Kildehøj i Gjellerup to veje mod vest til den tilsvarende nye udstykning Klokkehøj. Kildehøj er en kommunal vej og dermed betaler kommunen alle udgifter til vedligeholdelse af vejen, herunder også gadelyset. Klokkehøj er ligesom alle andre nyere veje en privat fællesvej, og så er det helt andre regler, der gælder.

I 1988 prøvede Herning Kommune at nedprioritere Kildehøj til en privat fællesvej, men det mødte så mange protester, at det blev opgivet.

Så på alle veje i kommunen, der er kommuneveje, betaler kommunen fortsat for gadelyset, uanset om det er en stor gennemgående vej eller en lukket villavej som Kildehøj. Med mindre Herning Kommune nedprioriterer vejene, hvilket er en omfattende proces, vil de kommunale veje altså fortsat få både anlægs- og driftudgifter betalt. Tilbage er der så alle de private fællesveje i byerne i Herning Kommune. Herning Kommune har nu besluttet sig for, at de vil træffe en beslutning for hver eneste private fællesvej i kommunen. Det drejer sig om cirka 400 veje, der i teorien hver kan få sin egen aftale. På Herning Kommunes hjemmeside var der lavet et kort, hvor man var begyndt at lægge aftalerne ind. På nogle veje var det angivet, at de skulle afholde alle udgifter og på andre tilsvarende veje var det angivet, at de ville få strømmen og administrationen betalt, men ellers skulle man afholde alle udgifter.

Jeg har stillet spørgsmål til Borgmesteren/forvaltningen om dette 23. februar. Jeg fik også et meget kort og ikke dækkende svar. Så jeg har spurgt ind til sagen igen. Fredag 10. marts fik jeg at vide, at forvaltningen håbede at kunne give mig et svar i næste uge. I mellemtiden kan man nu ikke længere se de indgåede aftaler på kommunens interaktive kort.

Tirsdag 7. marts havde vi på byrådsmødet et punkt på dagsordenen om besparelser på teknik- og miljøområdet, herunder også gadelys på private fællesveje. Det var nævnt, at der var cirka 400 private fællesveje og at en elmåler kostede cirka 25.000 kroner. Strømforbruget var oplyst til cirka 540.000 kwh. Det vil sige, at alene elmålerne ville koste 10 millioner kroner. Der ville altså gå mange år før elmålerne var »tjent hjem«.

Foreløbigt havde MIN-udvalget besluttet at sætte besparelsen til 0 kroner. Altså forudsætter de, at kommunen fortsat betaler strømmen.

Da kommunen samtidig er i gang med at træffe en beslutning for hver eneste private fællesvej, første gang de skal have lavet et pæreskift eller reparation, kunne jeg ikke få tingene til at hænge sammen. Kommunens ingeniør kan jo ikke gå ud på en vej og bestemme, at her skal grundejerne selv betale for strømmen, hvis Byrådet har besluttet, at de ikke vil lave besparelser på strømmen.

Jeg var derfor oppe i Byrådssalen, hvor jeg holdt et indlæg med et forslag til en enklere behandling af de private fællesveje.

Jeg henviste til Odense Kommune, hvor man på et byrådsmøde 25. maj 2016 havde besluttet, at Odense Kommune med virkning fra den 1/1 2017 betaler for driften af gadebelysningen på de private fællesveje.

I stedet for, at der skal en kommuneingeniør ud på hver eneste,af de 400 private fællesveje for at lave en aftale, så kunne Herning jo gøre ligesom Odense, nemlig at byrådet træffer en ens afgørelse for alle veje, hvor man beslutter at betale strømmen.

Jeg sagde også i mit indlæg: »Det ser ud som om forvaltningen i Herning Kommune ikke er opdateret på den nyeste lovgivning«.

Jeg kom altså i mit indlæg med et forslag til en forenkling af processen, der ville kunne spare meget i administration, og hensigten med punktet på dagsordenen var jo netop at spare på området.

Dagen efter byrådsmødet var der i Herning Folkeblad en beskrivelse af punktet. I en underoverskrift stod der »Ikke i orden at sige«.

I stedet for at forholde sig til sagen fra Odense, var det beskrevet, at udvalgsformand John Thomsen(V) havde sagt, at det ikke var i orden at sige, at forvaltningen ikke kendte til den nyeste lovgivning. I Folkebladet kunne man også læse: »Også borgmesteren tog ordet, og det var for at bede Ernst B. Knudsens om at holde sig til dagsordenen, hvilket han ifølge Dorte West ikke havde gjort med sit indlæg«.

Det var dog ikke helt det, Dorte West sagde. Hun udtrykte imidlertid, at det var et langt indlæg på et område, hvor der ingen besparelser var.

Man kan så spørge sig selv, om de besparelser, der er, ved at kommunen ikke længere betaler for pæreskift og småreparationer på private fællesveje, går til administration på området? Vi må håbe, at der kommer en forklaring på, hvad det præcist er, kommunen vil foretage sig med gadelyset, når forvaltningen svarer mig inden for en uges tid.