Debat: Vi må se på arbejdstiden i forhold til at skabe ældrevelfærd

16. juli 2020, 13.28

Erling Askjær Jørgensen mener, antallet af ugentlige arbejdstimer skal op fra 37 til minimum 40 for at skabe mere velfærd blandt ældre. Foto: Colourbox

ARBEJDSTID Også undertegnede har været inde at indicere, at der - måske også i Herning - forekommer svigt på plejehjem for ældre. Det giver anledning til at tænke dybere over, hvordan forholdene kan forbedres.

Der er mange slags produktioner, der kan mekaniseres og styres af robotter eller anden form for computerteknik.

Noget af det sværeste at automatisere, ja faktisk umuligt, er produktion af ældrevelfærd, især når det drejer sig om demente ældre. Skal produktion af ældrevelfærd forøges, kræver det store forøgelser af antal professionelle til at levere produktion af ældrevelfærd. Opgaven er individuel for hver enkelt ældre, og allermest vedrørende de hårdest ramte af demens.

Problematikken kan opdeles som føler:

Der skal ansættes mange flere SOSU-assistenter, både på plejehjemmene og i hjemmehjælpen. Men disse mange flere SOSU-assistenter findes ikke, og alt for få går ind i uddannelsen til sådanne job.

Byråd ud over det ganske land ønsker ikke at anvende det fornødne antal kroner til aflønning af de flere SOSU-assistenter, som burde ansættes, men ikke findes.

Det at være SOSU-assistent skal have større prestige og aflønnes langt bedre, end tilfældet er i dag. Der er ikke så meget akkordarbejde i ældreplejen, som kan medføre højere indtjening. Alle SOSU-assistenter bør derfor tilbydes 20 procent »overarbejde« i hver uge, til en god aflønning.

Når man nu læser, at alt for få søger ind til uddannelsen som SOSU-assistent, og at der fremover i endnu højere grad vil være alt for få disponible SOSU-assistenter, så er det, man som ældre bliver frygtelig bange for at få lov til at blive endnu ældre.

Mit spørgsmål til de eksisterende SOSU-assistenter er, om de som lønmodtagere vil med til at erkende, at den ugentlige arbejdstid er reduceret alt for meget?

Hele driften af den offentlige sektor i Danmark skal udføres af lønmodtagere, og skåret helt ind til benet er spørgsmålet til alle lønmodtagere: Vil I være med til det nødvendige, at forøge jeres ugentlig arbejdstid op til minimum 40 timer per uge?

Hvis ikke I svarer ja til dette, betyder det, at I siger nej til at producere mere velfærd til de svageste grupper.

Inden I svarer, så tænk på at alle har risiko for at sidde i samme situation som den Else, der har været så meget fokus på i Aarhus Kommune. Nuværende lønmodtagere har alle risikoen for at ende som demente ældre på et plejehjem. Grib i egen barm og tænk på, hvordan I ønsker jeres tid som ældre skal være, kære lønmodtager i den offentlige sektor.

20 procent forøgelse af den ugentlige arbejdstid skal selvfølgelig opfølges med 20 procent mere på lønsedlerne.

Og undlad så blot snakken om nedslidning og alt dette sædvanlig gas. Da jeg blev gift første gang i 1956, var den ugentlige arbejdstid på mindst 48 timer, og jeg selv arbejdede ved landbruget, mindst 63 timer per. uge. ( 7 dage a 9-10 timer)

Danske lønmodtagere betaler store kontingenter til fagforbund, som direkte har ødelagt betingelserne for bedre velfærd ved at få ugentlig arbejdstid reduceret alt for langt ned. Det bevidnes af historier som den om Else i Aarhus.