Tillidskrisen afslører huller i fundamentet

9. oktober 2019, 14.47

Michael Teit Nielsen. Pr-foto

ÆLDRE Skønmaleriet af Danmark som et godt og stærkt samfund baseret på tillid er krakeleret de senere år. Dét var hovedbudskabet fra statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget.

Hun brugte som eksempel, at der er kommet videoovervågning af jordbærboden ved vejkanten. Jeg vil vove den påstand, at vi stoler mere på hinanden end på systemet.

Den danske velfærdsmodel bygger på en generationskontrakt: Vi får gratis skolegang og uddannelse som unge. Som voksne arbejder vi, bidrager til samfundsøkonomien gennem skatter og afgifter, samt får mulighed for at få vores børn passet i vuggestuer og børnehaver. Når vi bliver ældre modtager vi folkepension. Og når kroppen ikke kan mere, får vi hjælp til den pleje og omsorg, vi ikke selv kan klare. Sådan fungerer den aftalte »kontrakt« mellem generationerne. Derfor giver det mening for os at betale skat og spare op til alderdommen. Og vi er nødt til at have tillid til, at det fungerer.

Men ser man forskellige tryghedsmålinger, er der ingen tvivl: Det, som mange voksne danskere frygter mest, er: Vil der være pleje, omsorg, hjælp til mig, hvis jeg bliver svækket som gammel?

Hvis den danske velfærdsmodel var en bygning, så ville der være alvorlige anmærkninger i tilstandsrapporten.

Manglende tillid svarer til en K3-skade, som regeringen bør give topprioritet at få udbedret med det samme. Der er tale om et alarmopkald til politikerne fra deres egne vælgere.

Kendsgerningerne taler for sig selv:

På 10 år er der skåret seks en halv millioner timer i den årlige hjemmehjælp

Der findes cirka 73.000 ældre, som har problemer med selv at gøre rent, tage tøj på og så videre, men som i dag ikke modtager nogen kommunal hjælp overhovedet - og dette tal er vokset med 50 procent på 10 år.

Der er mangel på plejeboliger - hvilket fører til en meget stram visitation i mange kommuner

Trods politiske løfter om at afskaffe overbelægningen på de medicinske afdelinger er der fortsat overbelægning, hvilket både er uværdigt og en alvorlig helbredsrisiko for ældre patienter

Flere sundhedsopgaver er på vej til at ligge i kommunalt regi, men er kompetencerne der? Er personalet?

Alle disse udfordringer bliver kun forstærket af, at antallet af danskere på 80 år og derover vokser med 61 procent frem mod 2030.

Regeringen skal roses for at love, at økonomien til kommuner og regioner fremover skal følge med befolkningsudviklingen. Men skaderne er desværre allerede så alvorlige, at vi ikke længere kan nøjes med den almindelige vedligeholdelse.

Her og nu er det Ældre Sagens vurdering, at der er brug for at få følgende seks elementer ind i finansloven:

1. Styrket indsats for rekruttering af personale til ældreområdet.

2. Social omsorg skal indgå som en del af den kommunale ældrepleje til de mest svækkede ældre.

3. Plan for opførelse af nødvendige 25.000 plejeboliger frem mod 2030.

4. National handleplan for pårørende, der i dag fungerer som velfærdssamfundets usynlige hær.

5. Stop overbelægning på hospitalerne, og skab sammenhæng for den ældre, medicinske patient.

6. Sørg for at demenshandlingsplanen kan fortsætte. Ældre Sagen finder, at regeringen - og andre vigtige aktører som kommuner, regioner, sosu’er, sygeplejersker, læger med flere - sammen burde foretage et 360 graders eftersyn af den måde, vi i Danmark styrer, forvalter, leder og leverer ældrepleje på.

Vi mener, at der er behov for en New Deal, en større national aftale, der kan genskabe danskernes tillid til, at de trygt kan blive gamle, fordi der vil komme styr på ældreplejen med høj kvalitet og værdighed til den enkelte.