Herning Kirke er i fare - efter menighedsrådsvalget

26. november 2020, 15.03

Erik Nikolajsen. Foto: Flemming Hansen

VALG Overskriften, som jeg har valgt, er dårlig, fordi den er vildledende. Den er ikke udtryk for sandheden.

I forbindelse med menighedsrådsvalget i Herning Sogn, blev der gentagende gange givet udtryk for, at Herning Kirkes Drengekor er i fare! Nogle af kandidaterne på Valgforsamlingslisten gav på valgforsamlingsaftenen i september udtryk for, at gudstjenesten i Herning Kirke ikke alene behøver at rumme klassisk salmesang og kormusik. Det blev af støtter af Den Folkekirkelige Fællesliste opfattet som en trussel mod drengekorets eksistens. Det blev senere afvist af kandidater på Valgforsamlingslisten, men det blev ikke hørt. I Herning Folkeblad blev der fortsat fortalt: »Herning Kirkes Drengekor er i fare!«

Hvis det var sandt, ville jeg også reagere. For jeg er også en af korets støtter.

Her kommer min overskrift ind i billedet. Hvis jeg nu, hvad jeg ikke vil, bragte min overskrift på bane ved et menighedsrådsvalg og gentog den så mange gange, at folk begyndte af tro på den, kunne der måske høstes stemmer. For ingen skal da bringe »min« kirke i fare.

Læs også
Bevar Herning Kirke som vi kender den

Jeg kan sagtens finde argumenter for overskriften. Ungdommen, som er kirkens fremtid, er ikke til stede i Herning Kirke i samme grad som tidligere. Hvor er børnefamilierne? Hvad kan der ikke ske i fremtiden? Og så videre. Overskriften kunne få folk til at spærre øjnene op, men den er ganske unuanceret og ikke dækkende for den situation, Herning Kirke står i.

Sådan synes jeg heller ikke overskriften »Drengekoret er i fare!« er dækkende for virkeligheden. Det er der nogle, der mener, den er. Det har jeg læst. Men dem, der opfattes som skyld i faren, mener det ikke. Det har jeg også læst. Det kunne måske være gavnligt at tale sammen, før man tillægger andre en holdning og en hensigt, som de ikke selv mener, at de har.

Herning Kirke har haft ry for, at man trods forskelle har kunnet tale sig tilrette og være sammen på en god måde. Men det ry har lidt stor skade. Det hårde ordvalg i valgkampen har skabt kløfter, som det tager tid at bygge bro over.

Jeg er gennem mere end 20 år kommet i Herning Kirke med stor glæde og har mødt Per og Marie, Poul og Sofie fordomsfrit som dem, de var og er, uden skelen til, om de kom i kirken næsten hver søndag eller sjældent. Men debatindlæggene i avisen og tonen i dem har skabt kløfter. For første gang i alle de år, jeg er kommet i Herning Kirke, har jeg kendt mig uvelkommen i »min« kirke. Det var en stor overvindelse at gå ind i Kirkehuset for at stemme. Blev jeg set som ven eller fjende?

Jeg er ikke ene om at have det sådan. Nogle frivillige i Herning Kirke overvejer at trække sig. Andre overvejer at gå til gudstjeneste i en anden kirke. Jeg er ked af at skrive det. For min kærlighed til Herning Kirke og til menigheden lever endnu, men det smerter, når jeg oplever, at der slås revner i det fællesskab, jeg har kendt til i Herning Kirke.

Det er som med den første kærlighed. Den svigter man ikke uden videre. At gøre det kan nemlig også gøre ondt. Jeg håber, at sandheden må sejre, og at kærligheden til Herning Kirke og menighed kan blive holdt i live.

Læs også
Torsdagstanker: Lidt om menighedsråd
+Abonnement