Mindeord: Hun var familiens hukommelse og favnede bredt

7. april 2021, 11.51

Foto: Adobe Stock Photo

MINDEORD Birgit Kyster har på vegne af tre søstre sendt mindeord over deres mor, Esther Østergaard, Kibæk, der døde langfredag, 2. april - få dage før sin 89-årsfødselsdag:

Hjerte rimer på smerte. Og lige nu gør det ondt i vores hjerter.

Vi tre døtre og mors øvrige familie har mistet et menneske, som altid har været en del af vores liv.

Vores mor var nemlig familiens ældste og dermed også hende, man kunne spørge om alle de ting, som var sket før i tiden. Hvem var i familie med hvem? Hvordan var barndommen under krigen? Hvor stammede forskellige ting fra? - og så videre og så videre.

Mor fortalte gerne, og hun huskede alt. Hun var velsignet med et klart hoved til det sidste, og derfor udnyttede hun også den sidste tid til at runde livet af og fik sagt farvel til rigtig mange af de mennesker, som hun holdt så meget af, og som også holdt af hende. Hun inviterede dem på små besøg hos sin yngste datter Birgit og svigersøn Helge i Snejbjerg, hvor hun tilbragte de sidste to måneder af sit liv i trygge og kærlige omgivelser.

Også i Kibæk vil mor bliver savnet. Hun var et socialt og aktivt menneske, der med sit omsorgsfulde og positive væsen favnede rigtig mange og i mange forskellige aldre.

Det var vigtigt for hende også at have venner, som var yngre end hende selv, idet en del af dem på hendes egen alder allerede var faldet fra.

Vi mindes mor og fars mange gode år sammen. Først på gården i Velhusted, som var mors fødehjem og senere også blev vores fødehjem. Her fik vi tre piger en god og tryg barndom med masser af »fri leg«, men vi lærte også at have ansvar og pligter.

Senere flyttede mor og far til Sandfeldparken, hvor de fik mange gode år, inden de senere flyttede til Sønderbro. Her fik de desværre kun ni måneder sammen, inden far døde.

Men med mors positive indstilling til livet formåede hun, trods savnet af far, alligevel at skabe sig et rigtig dejligt og godt liv. Hun syntes selv, at hun på Sønderbro var landet på det bedst tænkelige sted med fantastiske naboer, som gennem alle årene kerede sig om hinanden, og vi var trygge ved, at hun boede netop der.

Hun tilbragte også mange gode timer i Alhuset - både med at lave fine kort, spille Partners og ikke mindst som en god hjælp i køkkenet. Det var meget værdifuldt for hende og gav hende stor glæde at være sammen med de andre i Alhuset.

Hjemme fik mor mange timer til at gå med håndarbejde, som hun lavede til perfektion. Især var hun kendt for sine hæklede hjemmesko.

De sidste to år af mors liv blev desværre præget af sygdom, men trods de udfordringer og store begrænsninger, sygdommen gav, formåede hun alligevel at bevare sit positive livssyn og stærke livsvilje. Hun satte umådelig stor pris på alle de dejlige hjemmesygeplejersker, som hjalp hende, og som med deres velvilje og fleksibilitet har været med til at gøre livet lidt lettere for hende.

Vi ved, at sorgen i vores hjerter med tiden vil blive erstattet af varme, fordi vores mor er gemt dybt derinde.

Æret være mors minde!

Indlæser debat...