Standpunkt: Så tog vi mundbindene på

23. september 2020, 10.32

Vibeke Larsen. Foto: Flemming Hansen

For nylig spurgte vi i Herning Folkeblad nogle rejsende på banegården, hvordan de havde det med kravet om at skulle bære mundbind.

Selvfølgelig syntes ingen af dem, at det er specielt rart - og slet ikke hvis man skal have det på ret længe ad gangen.

Mundbind er irriterende, varme, i vejen, dugger brillerne og skaber ikke alene en fysisk, men også mental afstand mellem mennesker, fordi det er vanskeligere at genkende eller afkode folk, når de har en maske for munden. Sådan er det bare. Og uanset hvor meget mundbind beskytter en selv eller dem, man møder, så er de trælse at have på. Men det må vi leve med i perioder i visse sammenhænge. Og man kan vænne sig til meget.

Blandt de adspurgte i Folkebladets voxpop - og hos hovedparten af danskerne, tyder det på - er der enighed om, at hvis mundbind i en periode er et nødvendigt onde, som kan være med til at forhindre smittespredningen yderligere, så er det sådan, det er, når vi rejser med offentlig transport eller taxa. Og det er det efter fredagens statsministerpressemøde nu også på restaurationer og barer. Foreløbigt frem til 4. oktober.

På nær nogle enkelte umuliusser rundt omkring, som hverken har vejrtrækningsproblemer eller andre gode fritagelsesgrunde, men åbenbart føler sig hævet over andre og nægter at tage mundbind på, ser det ud til, at de fleste danskere tager det her med ophøjet ro og den for tiden meget brugte betegnelse: samfundssind.

Læs mere her:
Mundbind på banegården: - Behageligt er det jo ikke
+Abonnement

Jeg kan godt forstå, at særligt medarbejdere, som skal gå med mundbind hele tiden, synes, det er vanskeligt og ubehageligt. Jeg kan også godt forstå, at eksempelvis buschauffører eller medarbejdere på stationer, i restauranter og pubber vælger at bruge visir i stedet for at skulle gå med mundbind i længere tid.

Men i modsætning til dem, der arbejder de steder, hvor kravet er indført - eller hvor det også uden corona altid har været obligatorisk på grund af ens job at bruge mundbind - kan vi andre trods alt tage mundbindet af, når vi er stået af bussen. Eller når vi sidder ved bordet i restauranten.

I al fald så længe kravene i Danmark ikke er så skrappe som flere andre steder i verden - eksempelvis i Frankrig.

Jeg hørte for et par uger siden i et nyhedsindslag DR’s udenrigskorrespondent Stéphanie Surrugue fortælle om de meget skrappe mundbindskrav i Frankrig, hvor hun bor. Og hvor smittetallene fortsat er meget voldsomme.

Der skal borgerne have mundbind på, når de er på arbejde, i skole, ved frisøren, går på gaden, tager offentlig transport eller taxa, køber ind og så videre - ja stort set fra de forlader matriklen, og til de er hjemme igen - undtagen hvis de kører i egen bil.

Så voldsomt bliver det forhåbentligt aldrig her i landet. Og forhåbentligt får vi mere styr på smittesituationen igen, så det ikke bliver nødvendigt at udvide kravet eller øvrige restriktioner yderligere.

Nu er mundbind jo også langt fra det eneste adfærdsmiddel i kampen mod smitten. Og inden nogen synes eller beslutter, at det krav skal udvides til andre områder i vores samfund, kunne det være interessant at vide fra myndighederne herhjemme, om mundbindtiltaget i offentlig transport eller på serveringssteder virker i forhold til smittetallene - eller hvor godt det virker?

Læs også:
Standpunkt: I sidste ende afhænger det af dig og mig