Nye Borgerlige og antisemitisme

Udgivet:18. februar 2020, 10.25

Læsetid:3 minutter

Christian Juhl, Enhedslisten.

Af Christian Juhl folketingsmedlem for Enhedslisten

ISRAEL Antisemitisme er en del af Enhedslisten, påstår Henrik Finn Edtwodth Andersen i Herning Folkeblad 13. februar.

Antisemitisme betyder had mod jøder, racisme specielt rettet mod jøder. Antisemitismen antaster jødernes rettigheder som folk, hvilket selvsagt er ganske uacceptabelt. Det er en meget grov og insinuerende påstand fra Nye Borgerliges medlem i Hammerum. Jeg kan garantere avisens læsere om, at Enhedslisten ikke støtter antisemitisme.

Vi hverken ytrer os eller handler antisemitisk. Vi deltager ikke i møder og støtter ikke organisationer, der har antisemitisk eller racistisk formål. Og sker det, at enkelte personer i partiet misforstår dette, vil det betyde en eksklusion af partiet. Vi siger ikke bare »pyt«.

Vi deltager i mange byer i markeringer af Krystalnatten. Arrangementerne sker i flere byer sammen med jødiske organisationer. Krystalnatten fandt sted 9. november 1938 i Tyskland. I løbet af denne aften og nat ødelagde nazisterne et stort antal jødiske kirkegårde og butikker. Der blev ødelagt næsten 7.500 forretninger og nedbrændt cirka 200 synagoger.

På samme måde bakkede vi op i Randers, Ry og Silkeborg, da jødiske familier blev chikaneret med blandt andet overmaling af gravsten. Og på samme måde tog vi kraftigt afstand fra de antisemitiske og overlagte mord foran Krudttønden og den jødiske synagoge i København for fem år siden.

Vi arbejder aktivt imod den antisemitisme, som i disse år stikker deres grimme hoved frem, ikke mindst på den yderste højrefløj rundt i Europa.

At tage kraftigt afstand fra antisemitisme betyder dog ikke, at hverken jeg eller Enhedslisten afstår fra at kritisere den israelske regering eller stat, når de laver overgreb eller diskriminerer andre, for eksempel overgrebene på palæstinensere.

Jeg tror, det er her, at Henrik Finn Edtwodth Andersen går forkert i byen. Han blander antisemitisme og kritik af den israelske stats handlinger sammen. Eller måske skyldes hans angreb på Enhedslisten, at Nye Borgerlige ikke helt har fundet sine ben at stå på i forholdet til konflikten mellem Israel og palæstinenserne, som min tidligere debat med Morten Messerschmidt netop handlede om.

Efter de forfærdelige katastrofer under nazismen med udryddelsen af millioner af jøder, var der efter 1945 en stor forståelse for jødernes ønske om ret til eget land. De fik adgang til dele af Palæstina og oprettede i 1948 Israel.

Den barske del af virkeligheden er, at palæstinenserne endnu ikke har fået ret til egen stat, side om side med Israel. Dette selvom de fleste lande i verden, FN og også det danske Folketing støtter kravet om, at begge parter får retten til hver deres stat.

Jo mere den israelske stat, USA og nogle få østater modarbejder tostatsløsningen, des mere utopisk bliver den. Og det selvom tostatsløsningen både vil være til gavn for israelere og palæstinensere.

Man kan sagtens lukke øjnene for aktuelle og konkrete problemer, eller blande antisemitisme og kritik af Israel sammen. Men det forsvinder problemerne ikke af.

Ligesom Danmark var et af de første lande til at anerkende Israels ret til at eksistere, skal vi naturligvis stå i forreste række for at være med til også at sikre en selvstændig palæstinensisk stat.

Det har intet med antisemitisme at gøre.

Det handler om retfærdighed i en international konflikt.