Vi jokkede i bøffelmøg og drak fadøl til én krone

/ Ritzau /

Grønne rismarker formede sig som store trapper op ad bjergene. Solen havde svært ved at bryde gennem det tunge skydække, men alligevel blev vi røde på kinderne. Mine tre veninder og jeg i sommeren 2017. I det øjeblik nær bjerglandsbyen Sapa i Vietnam følte vi os som kæmper i gummirøjser og regnslag. Det er vi ikke. Vi måler alle fire hver især præcis 167 centimeter. Men i Vietnam var vi høje. Meget høje ved siden af de lokale kvinder i ens tøj, der tog vores hænder og fulgte os gennem smattede stier i rismarkerne, hvor vi vandrede forbi bøfler og trådte forsigtigt i deres efterladenskaber.

Efter en dagslang gåtur endte vi i en lille landsby. Her var folkene meget fattige. Deres arme var fyldt med armbånd, de havde til salg. Vores lokale følgessvende viste os hen til et spisested, hvor vi endelig trak tæerne op af vores svedige røjser. Vi spiste en klar suppe med et spejlæg i, og derefter gik vi på toilettet i kælderen, hvor vi skiftedes til at stå henover et hul, der ikke kunne skylle ud.

Da vi kom tilbage til vores supperester, ventede vores lokale guider. De skulle til at gå hele turen tilbage til start, mens vi turister ville blive indlogeret i en fin hytte. Men det var ikke et nemt farvel til kvinderne. Pludselig begyndte de at pusle med armbånd, punge og tasker, der nærmest kom til syne ud af det blå. Først da vi havde betalt overpris for mindst én ting hver, gik vi hvert til sit. Jeg betalte 70 danske kroner for en pung, der allerede før købet var i stykker. Et par dage senere så jeg en identisk pung på et marked til cirka to-tre danske kroner.

Sådan er Vietnam. Fyldt med turistfælder, fattigdom og mad, der ofte kan opleves mere end én gang. Men det er ikke hele sandheden. Vietnam er også et ubeskriveligt fantastisk land fyldt med naturperler som smukke sandstrande og frodige bjergområder. Fyldt med lysende lanterner i mørket, pomelo-frugter på træerne og fadøl til under én krone!

Det er et land, hvor du kan fræse på scooter op og ned i bjergene og opleve et syn, der ellers kun hører rejsekataloger til. Samtidig er det et land med en bemærkelsesværdig historie, og midt i mellem strandture og trekking rørte de historiske museer sig dybt i vi danske turister.

En rørende oplevelse

Den sidste dag i Ho Chi Minh City besluttede vi at gå på museum. Efter en del udfordringer på gåben i den travle by fyldt med scootere, fandt vi frem til den store firkantede bygning. War Remnants Museum. Herinde var der fyldt med rørende fotografier og levn fra gamle dage. Men her var også levende beviser på de store ar, Vietnamkrigen efterlod. I et hjørne sad efterkommere af nogle af de vietnamesere, der under krigen blev udsat for napalm-angreb.

Selv disse senere generationer er ikke raske. Flere af dem havde tydelige misdannelser. Men de sad og smilede og lavede alle mulige kreative ting, vi kunne købe. Vi kunne også donere penge, for disse efterkommere har det ikke let i nutidens Vietnam, sagde skiltene. Måske var jeg gået i endnu en turistfælde. Måske ikke.

Men jeg fandt min ødelagte pung frem. Den jeg købte tidligere på min rejse. Jeg fiskede nogle af mine sidste kontanter frem, og så fældede jeg en tåre. Dybt rørt over et stykke af Vietnam, jeg var lige ved at glemme. Ikke at mine penge gjorde den store forskel. Hverken i bjerglandsbyen Sapa eller på museet i Ho Chi Minh City. Men det var da det mindste.