Tre dage før sin 100 årsfødselsdag: En af Hernings sidste modstandsfolk er stille sovet ind

17. marts 2020, 16.29

Foto: Scanpix/Philip Davali

MINDEORD Gerda Højgaard skriver mindeord om sin svoger, Johannes Højgaard Jakobsen, Tårnby, tidligere Herning, der er død tre dage før sin 100-årsfødselsdag:

Man dag 9. marts - tre dage før sin 100-årsfødselsdag - sov Johannes Højgaard Jakobsen stille ind på Plejehjemmet Løjtegårdsvej i Tårnby.

Johannes blev født på gården »Højgaard« på Sandagervej, hvor han boede sammen med sine tre brødre Otto, Arne og Christian Højgaard.

Johannes Højgaard har siden 1946 boet i København, men han glemte aldrig Herning. Hans store glæde var hvert år at modtage Herning Historiske Forenings Herning-bog og ligeledes andre bøger, der i ord og billeder fortalte om Hernings udvikling.

Johannes blev uddannet automekaniker hos Herning Autohandel, der lå på hjørnet af Østergade og Vinkelgade. Han boede hjemme på »Højgaard«, indtil han blev indkaldt som soldat i 1941-1942, hvor han gjorde tjeneste i Tønder.

Sammen med sin bror Arne (tidligere installatør) blev Johannes aktiv i modstandsbevægelsen, hvor han var aktiv fra 1942 til 1945. Han blev gruppefører for nedkastningsgruppen, der skulle tage sig af de containere med våben, som engelske flyvere kastede ned på bestemte opsamlingssteder, blandt andet i Jyndevad Plantage og i Løvbakkerne. I denne gruppe var også Ole Møller Jensen og Ejnar Bækgaard (tidligere skoleinspektør på Herningsholmskolen). Senere blev hans opgave at tage sig af våbentransporter og våbenklargøring.

På »Højgaard« blev der i laden gemt våben, når det var påkrævet. Det var farligt for familien, da der ved gården lå en stor grusgrav, som tyskerne benyttede som træningssted. Våben fra nedkastningerne i Jyndevad Plantage blev gemt på loftet i Vestergades kapel.

En anonym opringning, der underrettede om, at man var på sporet af gruppens aktiviteter, fik Johannes og hans ven Ernst Martinussen til at »gå under jorden«. Deres første opholdssted blev FDF-hytten i Høgild. Her led de ingen nød, fortalte Johannes senere. Mejeribestyreren i Lind leverede nemlig mejeriprodukter til døren, og Arne bragte flæskesteg hjemme fra mor.

I 1946 rejste Johannes sammen med sin gode ven, Ernst Martinussen, der også var uddannet automekaniker, til København, hvor de blev ansat i DDL - Det Danske Luftfartselskab - som senere blev til SAS. Her fik Johannes en god karriere inden for flyteknik og planlægning.

I 1948 giftede Johannes sig med Esther Jensen, som var uddannet kontorassistent hos den herningensiske landinspektør Daniel Kristensen.

Johannes har fortalt om sine oplevelser under krigen til Jørn Vedel Eriksen, der i Herningbogen 2014 har nedskrevet beretningen. Johannes var på dette tidspunkt 94 år, men alt om tiden i modstandsbevægelsen stod lysende klart for ham. Det er en meget læseværdig artikel, som jeg varmt kan anbefale. Den giver et godt indblik i modstandskampen i vort område og ligeledes om de mænd, der aktivt deltog i kampen.

Johannes var et dejligt familiemedlem, som vi havde rigtig god kontakt med gennem de mange år.

Johannes efterlader sig sin datter, Inger, hendes mand, to børnebørn og et lille oldebarn. Oldebarnet hedder som sin oldefar Johannes.

Et langt, begivenhedsrigt og lykkeligt liv er nu afsluttet.

Æret være Johannes’ minde.