»Alle epidemiers moder« ramte hver tredje på kloden

Af Søren Flott

redaktion@m-jylland.dk

En lørdag eftermiddag i det sene efterår i 1918 blev pastor Busch kaldt til sygehuset i Skagen.

Præsten var ved at komme sig over en slem omgang influenza, men han tog alligevel plads i en lukket vogn og blev kørt over til hospitalet, hvor vognmand Søren Pedersen og Elna Bindslev, datter af en gårdmand lidt uden for byen, der dengang talte 3000 sjæle, ønskede at blive gift, før det var for sent.

»Ved en enkel, kort og meget gribende Højtidelighed fandt Vielsen sted. Den syge Ungkarl var fuldstændig klar trods sin Svaghedstilstand. Men Søndag Morgen stred han den sidste Strid og lukkede sine Øjne i døden«, som Christian Hansen Larsen, viceinspektør på Skagen Skole, fortalte i Vendsyssels Tidende.

Danmarks nordligste by havde allerede om sommeren det år stiftet bekendtskab med influenzaen, der fik navnet Den Spanske Syge, men selv om en del var blevet smittet, havde det været en ganske mild omgang. Det var det ikke nu. Skoler lukkede, gudstjenester blev aflyst, biografen holdt op med at vise film, og en lang række arrangementer blev aflyst.

Til sidst var der så mange døde, at der ikke var plads i kapellet. I stedet måtte kisterne stables udenfor og vente på de begravelser, folk blev frarådet at tage med til.

Og skagboerne var ikke alene.

»Den Spanske Syge har været ualmindelig hård ved Arbejdsmand Bertel Pedersens Hjem paa Gammel Jellingvej. For 14 Dage siden afgik en lille 4-aarig Søn ved Døden og blev begravet i Søndags. I Torsdags døde en 18-aarig Søn, og sidste Nat døde Moderen. Faderen ligger for Øjeblikket meget syg, og det er tvivlsomt, om han lever. Tilbage i Hjemmet er fem Børn, hvor de tre er ukonfirmerede,« berettede Vejle Social-Demokrat 16. november 1918.

Apokalyptisk omfang

I alt menes op til 12.000 danskere at være bukket under for sygdommen på de tre måneder, den var på sit højeste.

- Det lyder voldsomt, men selv om danskerne blev lige så syge som andre steder i verden - mellem en fjerdedel og halvdelen af befolkningen blev ramt - døde de ikke i samme omfang, fortæller historikeren Søren K. Poder, der leder et projekt om influenzaens hærgen i Aarhus.

Han bakkes op af professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen, der tidligere har været ansat ved WHO som en del af de forskergrupper, der overvåger smitsomme sygdomme, som risikerer at udvikle sig til verdensomspændende epidemier.

- Verden oplevede et kæmpe spænd fra eksempelvis de skandinaviske lande, hvor ned til 0,2 procent af befolkningen døde, mens otte procent af befolkningen mistede livet i et land som Indien, siger hun.

På øerne i Samoa i Stillehavet nåede epidemien et nærmest apokalyptisk omfang, da mere end hver femte af indbyggerne døde i løbet af blot tre måneder.

De første tegn kom allerede i januar 1918 i Haskell County i Kansas i USA, hvor den lokale læge tilså en ung mand med voldsomme influenzasymptomer. Nogle uger senere havde den spredt sig til en række af den amerikanske hærs baser, hvor flere hundredetusind unge mænd ventede på at blive sejlet til Europa for at kæmpe mod tyskerne i Første Verdenskrig. Snart ramte sygdommen også befolkningerne i Europa - herunder Danmark - Afrika og Asien, men i løbet af sommeren døde den ud uden at have haft de store konsekvenser ud over at sende mange ned under dynerne i nogle dage.

Et spørgsmål om timer

Så muterede virus, og i sensommeren vendte den tilbage i en uhyggeligt dødelig form.

»Lighusene var fyldt med lig, der lå i stabler fra gulv til loft,« fortalte den amerikanske flådesygeplejerske Josie Brown, der var udstationeret på en base nær Chicago.

»Man kunne ikke vende sig uden at se en stor rød lastbil lastet med kister, der skulle til stationen, så ligene kunne blive sendt hjem ... Patienterne fik forfærdeligt næseblod. Nogle gange sprøjtede blodet tværs gennem lokalet, så det var om at komme af vejen, så de ikke blødte ude over én.«

Aviser over hele verden kunne berette om mennesker, der blev syge om morgenen og var døde om aftenen. Ud over de klassiske influenzasymptomer som hovedpine, ledsmerter og feber medførte sygdommen i en del tilfælde en dødelig lungebetændelse, der gjorde patienterne blå i huden og i starten af pandemien førte til panik, fordi mange troede, at pesten var vendt tilbage.

»Da er det kun et spørgsmål om timer, før døden kommer, og det er så én lang kamp for at få luft, før de bliver kvalt - det er forfærdeligt,« skrev en læge i den amerikanske hær til en kollega.

Eksperter anslår i dag, at mindst 50 millioner - andre siger helt op til 100 millioner - mennesker verden over døde under pandemien, og dermed er det den værste sygdom, der nogensinde har ramt menneskeheden - og det selv om dødeligheden var langt lavere end ved eksempelvis pest og ebola.

- I gennemsnit var der to procents risiko for at dø, hvis man blev ramt, men da Den Spanske Syge ramte hele verden, og de fleste blev smittet, blev dødstallet meget højt - det var alle influenza-pandemiers moder, fortæller Lone Simonsen.

Ramte de unge og raske

Men der var store udsving i influenzaens hærgen. Ifølge Lone Simonsen kan det skyldes, at Danmark var blandt de nationer, der blev ramt af den første og milde bølge, og at store dele af befolkningen derfor kan have fået boostet deres modstandskraft. Det forklarer imidlertid ikke, at Den Spanske Syge ramte nogle byer og egne i landet hårdere end andre, og det undrer Søren K. Poder, der derfor kigger nærmere på, hvordan den spredte sig i Aarhus i forhold til såvel geografi som sociale forhold.

- Vi ved ikke meget om det, men hvis vi kan finde ud af det, kan vi bruge den viden i fremtiden, siger han.

Dertil kom, at Den Spanske Syge i modsætning til de almindelige sæsoninfluenzaer ramte unge, raske mennesker hårdest, fordi den vendte immunforsvaret mod patienterne selv - jo stærkere immunforsvar, jo værre blev sygdomsforløbet. Langt de fleste dødsofre var i alderen 15 til 45 år, og dermed mindede den i aldersfordelingen om udbruddet af svineinfluenza-pandemien i 2009.

Sammenligning af de to udbrud har gjort forskerne klogere på, hvorfor den ældre befolkning gik fri i både 1918 og 2009. Det viste sig nemlig, at mennesker over en vis alder havde H1N1-antistoffer i blodet fra en influenza, de havde haft før 1957, og derfor blev folk, der i 2009 var over en vis alder, slet ikke ramt på samme måde som dem, der var yngre. Noget lignende kan have gjort sig gældende i 1918, hvor den ældre del af befolkningen kan have haft immunitet på grund af epidemier, da de var børn.

- For os forskere var det breaking news - det er nemlig helt afgørende for, hvem der skal vaccineres. Da jeg i 1990'erne var med i forskellige pandemiudvalg, prioriterede man altid de gamle, men i 2009 viste det sig at være en dårlig idé, for det var i lighed med i 1918 ikke dem, der var mest udsat, forklarer Lone Simonsen.

Sker det igen?

Det er vigtig viden, for det er nemlig ikke et spørgsmål, om der kommer pandemier i fremtiden - de opstår med cirka 40 års mellemrum - men hvor alvorlig den næste bliver. Og dermed melder et andet spørgsmål sig: Kommer menneskeheden til at opleve noget så slemt som Den Spanske Syge igen?

På den ene side er verden - heldigvis - et andet sted end i 1918. Dengang var lungebetændelse - og mange andre sygdomme - umulige at behandle. I dag har vi antiviral behandling og kan lave vacciner. Vi har også antibiotika, som kan slå komplikationer i form af en bakteriepandemi ned og give patienternes immunforsvar en chance for at bekæmpe selve influenzaen.

Lægerne er også blevet langt bedre og hurtigere til at identificere virus, når en ny pandemi begynder. Tilbage i 1980'erne tog det eksempelvis to år at finde hiv, det virus, som fører til aids. Med sars i starten af det nye årtusinde tog det to måneder, og når det gælder mers fra 2012 var forskerne blot to uger om identifikationen.

På den anden side ved vi ikke alt, advarer Lone Simonsen. Det er Den Spanske Syge et godt eksempel på. Selv om det nu er 100 år siden, at sygdommen spredte sig ud over hele kloden, ved forskerne ikke med sikkerhed, hvor den opstod, og hvorfor der er så stor forskel på, hvor mange smittede der døde i forskellige lande.

- På nogle områder er vi bedre stillet, men ser du på pandemien i 2009, kom de første rapporter i april, men vaccinen var først klar sent på efteråret - heldigvis var det en ret mild pandemi, siger Lone Simonsen.

Netop derfor er det ifølge Søren K. Poder også vigtigt, at vi ikke glemmer, hvad der skete i 1918, og han henviser til en ældre læge, som i Ugeskrift for læger dengang klandrede sin unge kolleger for at have glemt tidligere tiders epidemier:

- Det er det samme med os: Vi husker ikke de store pandemiers tid. Vi har hørt om ebola, kolera og sars, men så længe det foregår i »de varme lande«, er det ikke rigtigt noget, der vedkommer os, men Den Spanske Syge viser os, hvor voldsomt og hvor hurtigt det kan eksplodere mellem hænderne på os.