Set fra altanen: Genudslusningsplan med Piberne

7. juni 2021, 10.54

Henrik Øster-Jørgensen. Foto: Henrik Ole Jensen

KULTURFEST Jeg har tidligere opereret med begrebet »en fin Herning-dag«, og man må så sandelig sige, at lørdag var en sådan af slagsen.

Kulturfest-åbningen fandt sted i strålende solskin - det har regnet de andre gange - og det betyder altså bare meget for interessen.

Den fandt også sted samtidig med, at jeg havde fået mit coronapas efter første vaccine, så jeg havde valgt at iværksætte min genudslusning i samfundet denne dag.

Der var pakket på Torvet.

Både i den indhegning, hvor de 420 publikummer måtte være, og på restaurationerne omkring.

Jeg fandt et bord hos Dyrby’s med perfekt udsyn, og kunne i øvrigt konstatere, at Rasmus Ankersen, Claus Steinlein og Bo Henriksen fra FCM også var på besøg.

Det er da god stil at vise den nye træner rundt i byen.

Det hele spillede simpelthen.

Efter åbningen med Brinkmann/Kvamm og pigekoret, tilbragte jeg resten af dagen på henholdsvis Kontrast og Team Teatret.

Ungdomshuset havde inviteret Kalles World Tour - en noget vanvittig sønderjyde med trommesæt, boremaskine, vinkelsliber og en masse pivedyr.

Superunderholdende.

På Team nåede jeg at høre Bløm og Ida Björge, og se talenterne fra teaterskolen folde sig ud på scenen.

Det var fremragende.

Bløm har været byens bedste »band«, hvis man kan sige sådan om en sangerinde med tilhørende producer. Nu flytter hun desværre fra byen, og dermed skal vi jo have fundet et nyt »byens bedste band«.

Det åbenbarede sig allerede søndag, da Kontrast kunne præsentere legendariske Steppeulvene.

Opvarmningen var lagt i hænderne på den nye konstellation, Piberne.

Som navnet antyder er det en ny inkarnation af kultbandet Nattens Pibere, der meget kortvarigt huserede og fik et par undergrundshits for halvandet år siden, lige inden hele verden lukkede ned.

Det særlige ved bandet var, at de tog udgangspunkt i digte af Herning-forfatteren Nis Petersen.

Nattens Pibere bestod af en mand, der kunne spille, Ronnie Flensborg Iversen, og så tre andre, der ikke kunne. De to »hits« havde han selv indspillet, og så prøvede han at lære de andre at spille til.

Det fik de aldrig lært - det var rimelig meget op ad bakke faktisk - så det gik stille og roligt i opløsning.

Nu har Ronnie i den nye inkarnation fået selskab af en bassist, Emil Thorup, der spiller ganske udmærket.

Søndag debuterede Piberne, og man må sige, at det gik godt.

Publikum tog overvældende godt imod, og det samme gjorde Stig Møller fra Steppeulvene.

»Verdensklasse« råbte han fra forreste række.

Det var måske lige voldsomt nok, men Stig Møller er en flink mand. Efter koncerten overdængede han de stakkels pibere med så meget ros, at den rødhårede Ronnie umuligt kunne rødme mere.

Jeg rødmede faktisk også en del under mundbindet, da Ronnie Flensborg Iversen tilegnede sangen »Sirene« til mig.

Bagefter spurgte jeg ham, hvorfor han havde gjort det.

Jamen, det var, fordi han ikke havde kunnet finde mig ude i byen i det forgangne halve år, hvor jeg har isoleret mig derhjemme.

I sangen synger han »Jeg ved, du er derude et sted, men jeg ved ikke hvor«.

Det er da på mange måder helt vildt sødt, og det gør hele min genudslusningsplan lidt nemmere.