Kommentar: Burde Folkemødet sendes på turné rundt i Danmark?

Udgivet:21. juni 2022, 11.26

Læsetid:4 minutter

Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4. Foto: PR-foto

Af Thomas Larsen politisk redaktør på Radio4

Det kan være svært at finde et smukkere glansbillede på det danske folkestyre, når solen skinner over Allinge, flagene står udspændt i vinden fra Østersøen, og når titusinder af deltagere myldrer rundt til debatter i teltene og kommer tæt på de folkevalgte.

Når Folkemødet er bedst, er der tale om ægte møder mellem publikum og politikere.

Debatterne er også mere interessante og tænksomme end på Christiansborg, hvor de folkevalgte alt for ofte taler i korte indstuderede sætninger og kun fremstiller virkeligheden i sort-hvid – uden nødvendige nuancer.

Men der er også en skyggeside ved det årlige folkemøde på klippeøen. Og den handler om, at der tit går lige lovlig meget rutine i debatterne. Samtidig er priserne på øen slet og ret ved at nå et niveau, hvor det koster en formue at være med.

Op til folkemødets start torsdag bragte dagbladet Politiken en kritisk historie, som handlede om, hvordan bornholmerne tager sig godt betalt for at lægge ø til folkemødet. Overskriften lød: »Politikere fravælger i år Folkemødet. Det er blevet for dyrt at bo i Allinge.«

I artiklen blev det beskrevet, hvordan priserne for overnatning er eksploderet i en grad, så arrangementets hovedpersoner – politikerne – simpelthen er begyndt at blive væk.

»Vi har oplevet væsentlige prisstigninger, både på at bo i nærheden af folkemødet og at være til stede der med arrangementer. Jeg hører i stigende grad fra vores folketingsmedlemmer, at de har en udfordring med priserne,« lød det fra partisekretær Lasse Ryberg fra Socialdemokratiet i Politiken.

Overfor avisen fastslog også Venstres partisekretær, Christian Hüttemeier, at priserne er vokset med »raketfart.« Han advarer på den baggrund om, at færre folkevalgte vil møde frem i Allinge i fremtiden. Og han forudser, at der vil opstå diskussioner om, hvor længe Allinge overhovedet skal have monopol på mødet og lufter muligheden for, at andre byer måske bør have chancen for at overtage værtskabet.

Når Folkemødet finder sted på Bornholm, skyldes det, at inspirationen kommer fra Almedalsugen, der hvert år løber af stablen i Visby på Gotland tæt på den svenske østkyst. Det store svenske folkemøde er for længst blevet en institution, men langt fra alle danske politikere har været begejstret for, at vi herhjemme har valgt at kopiere det svenske forbillede.

Helt fra starten har markante politikere som for eksempel Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti været imod, at mødet hvert år skal arrangeres nøjagtigt samme sted. Hun har i stedet talt for, at det burde flyttes rundt i Danmark, så flere landsdele og byer på skift kunne være værter for mødet.

Hvis bornholmerne fortsætter med at skrue priserne op, kan det måske blive årsagen til, at Kjærsgaards kongstanke bliver til virkelighed. For et folkemøde - uden folkevalgte - har næppe en lysende fremtid.

Men ser vi bort fra prisernes himmelflugt, kan der ret nemt opremses en række gode grunde til at lade folkemødet flytte rundt i landet. Selv om Danmark er en lille og tæt sammensvejset nation sammenlignet med de fleste andre lande i verden, og selv om sammenhængskraften fortsat er stærk, er det et faktum, at kendskabet til, hvad der foregår rundt om i landet, er begrænset.

Ved at flytte folkemødet rundt kunne der i det ene år komme fokus på de muligheder og udfordringer, man for eksempel har i Nordjylland, hvorpå man det næste år kunne rykke teltpælene til for eksempel Sydsjælland for at stille skarpt på udvikling, uddannelse, produktions- og erhvervsmuligheder på den egn.

Det siger sig selv, at der fortsat skulle være plads til alle de overordnede og aktuelle politiske debatter, der naturligt skal stå i centrum af et folkemøde. I Allinge stilles der blandt andet skarpt på sundhedspolitik samt miljø, klima og energi, ligesom krigen i Ukraine er rullet op som et tungt og alvorligt baggrundstæppe bag mange af diskussionerne.

Men ved at lade folkemødet rotere, vil deltagerne, herunder politikere og mediefolk, hvert eneste år kunne få et større kendskab til, hvordan virkeligheden ser ud rundt om i landet. Og det ville næppe skade.

Det er i hvert fald dét argument, som flere politikere fremhæver, når de taler for at lade folkemødet komme rundt i hele landet.

At folkemødet på Bornholm står med et reelt problem, og på sigt risikerer at skræmme folk langt væk fra øen, er i øvrigt ikke noget, som man kun mener i Socialdemokratiet og Venstre.

Forleden skrev radiovært og forfatter Ali Aminali en klumme, hvor han påpegede, at folkemødet i Allinge kan ende med at minde om Hellerupugen i Skagen:

»Folkemødet er blevet til en kæmpe lobbyfest, hvor politikere og lobbyister drikker sig fulde sammen, taler for den samme lukkede gruppe borgere til de forskellige »samtaler/debatter« og kalder det for en demokratisk fest,« lød hans hårde dom.

Hør ugens udgave af "Mandat" på Radio4 her:

Radiokanalen Radio4 ejes af ni regionale dagblade heriblandt Mediehuset Herning Folkeblad