Standpunkt: Bureaukratiet kommer jo et sted fra

Udgivet:29. september 2022, 07.44

Læsetid:3 minutter

Vibeke Larsen. Foto: Henrik Ole Jensen

Det måtte jo komme. Et regeringsudspil op til en valgkamp om, at der skal ryddes op i det kommunale bureaukrati.

Mængden af dokumentation, registrering og administration skal nedbringes, og der skal »frigives ressourcer til mere kernevelfærd«, lyder det i regeringens reformudspil »Danmark kan mere 3«, som statsminister Mette Frederiksen (S) og ministerkolleger præsenterede på et pressemøde i mandags. Regeringen mener med reformen at kunne omprioritere 2,5 milliarder kroner i den offentlige sektor.

- Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og kolde tal har fået mere tid, lød det fra Mette Frederiksen.

Jeg tænker, at de færreste - uanset politisk ståsted - kan være uenige i, at jo mindre tid, der går til bureaukrati, jo bedre.

Det er de sikkert heller ikke uenige i ude i kommunerne, som har opgaverne med registrering, dokumentation og administration.

Men det er desværre ikke et nyt fænomen, at der bruges meget tid på bureaukrati.

Så hvorfor har regeringen - og regeringer før denne - trods utallige reformudspil så ikke for alvor fået gjort noget gennemgribende og effektfuldt ved det for længe siden?

Eller hvorfor har de samme politikere, som raser mod bureaukratiet, da så ikke undladt at indføre nær så mange regler om dette og hint, der skal registreres, administreres og dokumenteres ude i kommunerne?

Kravene til administration, dokumentation og registrering kommer jo et sted fra.

Og politikerne på Christiansborg holder sig sjældent tilbage med at indføre regler og krav, når der eksempelvis dukker sager op i medierne, opstår problemer af den ene eller anden art, eller de politiske vinde blæser i en bestemt retning.

Vi hørt det før. Mange gange før. Fra den ene regering og statsminister efter den anden. At der skal sættes ind og afbureaukratiseres.

I 1983 var Schlüter-regeringen på banen med et moderniseringsprogram, der skulle afbureaukratisere og forenkle den offentlige sektor.

Siden har skiftende regeringer under både Poul Nyrup Rasmussen (S), Anders Fogh-Rasmussen (V), Lars Løkke Rasmussen (V), Helle Thorning Schmidt (S) og nu også Mette Frederiksen (S) blæst til kamp mod bureaukratiet - særligt i den offentlige sektor, men også inden for det private og erhvervslivet.

Nyrup lovede i 1996 »færre og bedre regler«. Fogh ville i 2007 »afvikle papirbøvl« og skabe »mere tid til omsorg«. Thorning-Schmidt ville i 2012 have »øget digitalisering, afbureaukratisering og mindre kontrol«. Løkke lovede i 2009 »mere tid til velfærd« og i 2018 »at luge ud i overflødige regler og registreringskrav og give medarbejderne mere tid til deres kerneopgaver«.

Der er blevet lovet og sat mange reformer og tiltag i gang på det her felt i årenes løb. Men efter næsten 40 år som et af de klassiske slagnumre på den politiske dagsorden, er ingen endnu for alvor lykkedes med afbureaukratisering.

Mette Frederiksen-regeringens udspil, der blev præsenteret i mandags, lægger op til at fjerne halvdelen af de daglige registreringer i ældreplejen.

Og man vil samtidig indføre et regelstop, som betyder, at hvis man i fremtiden vil indføre en regel i det offentlige, der tager tid fra borgerne, så skal man fjerne en anden regel.

Det lyder da som et glimrende forslag, men har det nogen gang på jord ude i virkeligheden?

Hvordan det konkret skal foregå og håndhæves - og af hvem - kom der i al fald ikke svar på i mandags på pressemødet.

Udover at det skal ske…. ja, med en ny regel.

På gensyn her i Standpunkt på onsdag!

Vibeke Larsen

vib@herningfolkeblad.dk

Indlæser debat